What we throw away, does not go away

Nøglen til fremtidens samfund er genbrug. Følg med og hør hvad Henrik Beha Pedersen, som har stiftet organisationen Plastic Change mener vi skal gøre, for at opnå det ultimative: Et affaldsfrit samfund.

What we throw away, does not go away

‘‘Det er jo en kæmpe konfrontation mellem den natur, der burde være der, og som burde være ren og så det, vi ser nu med chipsposer, plasticposer og kaffekopper, der flyder i naturen. Alle de store brands ligger lige for fødderne af os, så problemet er meget synligt, og det er jo ikke bare plastic.

Som marinebiolog ser jeg det som en række kemikalier, der er svære at nedbryde, og som ender i vores krop’’ forklarer Henrik Beha Pedersen, hvis ord har inspireret kunstneren til at sætte billede på den problematik og hvem der kommer til at rydde op efter os.

Desuden bruger vi ca. 150 plastflasker pr. dansker om året. Mængden af engangplastisk forurener vores miljø i sådan en grad, at det ender som microplast både i mad og vand.

Vi skal væk fra single-use kulturen og finde løsninger med langvarigt genbrug.

Lyt med i podcasten og bliv inspireret

I Podcast-serien ”Be More – Use Less” guider kunstner Lise Vestergaard dig igennem samtaler med en række klimainteresserede kendte danskere. Du bliver inviteret med til en snak om, hvad vi kan gøre for at leve mere og forbruge mindre. Kort sagt, får du konkrete råd og inspiration til din hverdag om hvordan du kan gøre en indsats for klimaet.

Du kan læse mere om Lise Vestergaard her: lisevestergaard.dk

4. afsnit: Et plastikfrit miljø

Siden Henrik Beha Pedersen som 10-årig rejste med Nordkaperen har han ikke kunnet slippe sin interesse for, hvordan kemikalier påvirker vores miljø. 

I dag står Henrik i spidsen for organisationen Plastic Change, som bekæmper plastikforurening af vores klode. 

Hvert minut bliver der dumpet hvad der svarer til en lastbilfuld plastik i verdenshavene. Op mod 13 millioner tons om året. Det kan ikke blive ved. 

En af nøglerne til at bekæmpe plastiksupper i verdenshavene kan være genbrug. Det kan du høre meget mere om i dette afsnit.

Lyt til podcasten i Apple Podcast eller Spotify

Hvem er Henrik Beha Pedersen?

Henrik Beha Pedersen Cand. Mag. i miljøbiologi med speciale i kemikaliers cocktaileffekter.

Han har sejlet på verdenshavene, siden han var barn, og hans store kærlighed til havet kombineret med et brændende engagement for miljøet, fik ham til at kaste sig ind i kampen for et plastfrit havmiljø.

Derfor stiftede Henrik Beha Pedersen i 2014 organisationen Plastic Change.

Hav altid en drikkedunk på dig

Henriks klimaråd

Dit grønne aftryk

Lyt til naturens træer

Vi er nødt til at ændre vores omgang med naturen, hvis vi skal passe bedre på klimaet. Og der er faktisk en del at lære, hvis vi kigger på stenalderfolket. Se kunstværket Singing Trees og lyt til podcasten.