Gå til indhold

Sammen om stærke fællesskaber

Special Olympics fodbold 2025. Foto Lars Møller. EWII indgår partnerskab med Parasport Danmark.
EWII og Parasport Danmark deler en ambition om at engagere lokale fællesskaber, skabe værdi og give mennesker med handicap eller særlige behov mulighed for at blive en del af stærke idrætsmiljøer.

Idræt er mere end det, der sker på banen

I EWII har vi altid haft en opfattelse af at stærke fællesskaber gør en forskel både i arbejdslivet og i den sportslige verden. Derfor er vi stolte toppartnere for Parasport Danmark.

Sammen fokuserer vi på at styrke mulighederne for at flere mennesker med handicap eller særlige behov kan blive en del af idrætten og de sociale og sportslige fællesskaber, der følger med.

Et godt idrætsfællesskab handler ikke kun om træning, resultater og medaljer. Det handler også om at høre til. Om holdkammerater, grin i omklædningsrummet, og om at lære af hinanden. Om følelsen af betyde noget i et fællesskab.

Det er den slags fællesskaber, Parasport Danmark arbejder for at give flere adgang til.

Som toppartner bakker EWII op om arbejdet med at skabe gode idrætsmuligheder for mennesker med handicap eller særlige behov.

Lær mere om Parasport Danmark

Vi begynder lokalt

I Trekantområdet står parasporten allerede stærkt. Både i Vejle, Vejen, Fredericia, Middelfart og Kolding. Det er samtidig et område, hvor EWII har dybe rødder.

Derfor giver det god mening for os at engagere os i de lokale fællesskaber og støtte de mennesker, der hver dag får dem til at leve.

Ambitionen stopper dog ikke ved kommunegrænsen. Sammen med Parasport Danmark vil vi være med til at skabe erfaringer og initiativer, der kan gøre en forskel for parasporten i hele Danmark.

Et partnerskab bygget på fælles værdier

Ansvarlighed er en vigtig del af den måde, vi driver EWII på. Det gælder i vores daglige arbejde som energiselskab. Men det gælder også vores rolle i det samfund, vi er en del af.

Her ser vi et stærkt værdifællesskab med Parasport Danmark. For når flere får mulighed for at være med, bliver fællesskabet stærkere. Derfor vil vi sammen støtte lokale idrætsmiljøer, skabe nye muligheder og være nysgerrige på, hvordan gode initiativer kan vokse. 

Idræt skal være for alle

Partnerskabet mellem EWII og Parasport Danmark har en klar ambition: Vi vil styrke lokale idrætsfællesskaber for mennesker med handicap og være med til at skabe et mere inkluderende samfund. Det gør vi ikke alene.

Det kræver foreninger, frivillige, ildsjæle, trænere, familier og alle de mennesker, der bruger deres tid og energi på at få fællesskaberne til at fungere.

Dem vil vi gerne bakke op om. Fordi idræt skal være for alle.

Om partnerskabet

EWII er toppartner for Parasport Danmark. Partnerskabet løber frem til udgangen af 2026, og begge parter har en ambition om at fortsætte samarbejdet.

Gennem partnerskabet vil EWII og Parasport Danmark arbejde for at styrke lokale idrætsfællesskaber for mennesker med handicap og bidrage til et mere inkluderende samfund.

  • Hvem er vi?

    Hvem er EWII og hvordan er koncernen sat sammen? Hvad vil vi opnå og hvorfor er vi så nysgerrige hele tiden. Få alle svarene her.

    Om EWII
  • Samfundsansvar

    Vi er en del af samfundet, derfor tager vi ansvar for det. Og vi stiler højt med vores ambitioner - for os alle sammen. Vores arbejde skal give mening.

    Samfundsansvar
  • Sponsorater

    En af måderne vi giver tilbage til samfundet på, er ved at dyrke nysgerrigheden og nærheden ved at støtte initiativer og tiltag, der rammer bredt i vores forsyningsområde.

    Sponsorater