En på opleveren
Med fødderne plantet solidt i den jyske muld er det en vigtig parameter for EWII at skabe værdi for det lokalsamfund, vi er en del af – Trekantområdet.
Derfor afsætter vi midler til at give nogle særlige oplevelser til hele lokalområdet i samarbejde med relevante partnere. Det kan være, at vi er medarrangør af en guidet gåtur med naturbingo, samler børn og unge om at tage aktiv del i at udbrede biodiversitet i en kommune. Vi kan støtte en festuge eller et større sportsarrangement, som vi gjorde, da vi var sponsor ved verdensmesterskaberne i by-orienteringsløb i Fredericia, Kolding og Vejle i 2022.
Mulighederne er mange for at arrangere en aktivitet eller et event, der giver gode oplevelser til lokalområdet og dets borgere. Vi støtter oplevelser i samarbejde med relevante partnere, for vi mener, at det er et fælles ansvar at gøre Trekantområdet attraktivt.
Send os din ansøgning ved at udfylde formularen her på siden. Vi udvælger løbende de oplevelser, vi ønsker at støtte. Vi giver dig direkte besked, hvis din ansøgning bliver udvalgt. Samtidig offentliggør vi de oplevelser, der modtager vores støtte på ewii.dk.
Vi er stolte af at have uddelt støtte for i alt 500.000 kroner til større begivenheder i Fredericia, Kolding og Vejle.
Puljen er nu brugt op for i år.
Planlægger du en større begivenhed eller event i 2026, er du velkommen til at søge i starten af det nye år.