EWII støtter større begivenheder
En koncert, der får hele byen til at synge med. En festival, der lyser gaderne op. Eller en kulturoplevelse, der giver os noget at tænke over og tale om.
De gode oplevelser bringer os tættere sammen. De skaber minder, styrker fællesskabet og gør vores lokalområde til et endnu bedre sted at være.
Derfor støtter EWII større begivenheder og kulturelle initiativer, der skaber værdi for lokalsamfundet.
Det kan være koncerter, festivaler, forestillinger, udstillinger, opvisninger eller andre større arrangementer, der samler mennesker og giver plads til nye oplevelser.
Har du en idé til en større begivenhed eller et kulturelt initiativ, der kan gøre en forskel i lokalområdet? Så vil vi gerne høre om den.
Vi støtter oplevelser og initiativer, der finder sted i vores forsyningsområde: Bornholm, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen, Vejle og deres opland.
Vi uddeler støtte to gange om året, og næste uddeling finder sted i foråret 2027.