Hvad er mobilt bredbånd?

Der findes flere forskellige muligheder, når det kommer til at få internet. Og hvad er nu lige op og ned? Dit valg har f.eks. betydning for både stabilitet og hastighed, så derfor er det ikke uvæsentligt, hvilken vej du går.

Almindeligt internet får du via et kabel i væggen i dit hjem. Det betyder, at det er et netværk, du kun kan tilgå hjemmefra. Modsat det har vi mobilt internet, som du kan tage med dig på farten. Du kommer på nettet og er online over det mobile netværk, kendt som 4G og 5G internet.

Lad os dykke lidt mere ned i forskellen på de to løsninger.

 

Hvad er mobilt bredbånd? Og hvad er forskellen mellem det og almindeligt bredbånd?

Med mobilt bredbånd får du internet via en forbindelse fra et mobilnetværk. Du kender det måske fra din smartphone, som kommer på nettet gennem en lignende løsning. Internetsignalet udsendes fra en dongle eller fra en router med et 4G eller 5G simkort.

Som på din mobil, får du en given mængde data hver måned til mobilt internet. Din data måles i gigabyte (GB) og når den er opbrugt, sænkes hastigheden på dit internet markant. Hver gang du sender en mail eller surfer på nettet, så bruger du af dit data.

Kvinde surfer på mobilt internet på sin telefon. Hvad er mobilt bredbånd?

Almindeligt bredbånd er internet, der kan leveres på flere forskellige måder. Du kan få det gennem telefonstik (DSL), kabel-tv-stikket (coax) eller lyslederkabler (bedre kendt som fibernettet). Med en almindelig bredbåndsforbindelse er der ingen data-begrænsning. Det betyder, at du har fri data og kan bruge internettet lige så meget du vil – uden at skulle bekymre sig. Du løber ganske enkelt aldrig tør.

Læs mere om bredbånd vs fibernet

 

Er fibernet bedre end mobilt bredbånd?

Hvis du gerne vil have fart på, når du er på internettet, bør du kigge nærmere på fibernettet, da det er Danmarks hurtigste internetforbindelse. 

Med fibernet får du samme upload og download hastighed - det finder du ikke hos nogen anden teknologi. Noget du bestemt vil kunne mærke, hvis du som næsten alle danskere benytter internettet dagligt. Derfor kan dit valg få stor indflydelse på husfreden, hvis I er flere på nettet samtidigt.

Med almindeligt internet løber du aldrig tør for data

Mobilt bredbånd kan bedst sammenlignes med måden din mobiltelefon også får internet på. Og ligesom med den, er det noget, du kan tage med dig på farten eller i sommerhus.

Med mobilt internet betaler du for en bestemt mængde data hver måned. Når din data er opbrugt, så kan du ikke længere bruge internettet med samme hastighed. En uheldig situation, hvis der fortsat er længe til den 1. Din forbindelse afhænger desuden af afstanden til den nærmeste mast samt hvor mange brugere, der er online samtidigt.

Ved almindeligt internet får du dit internet gennem et stik i dit hjem. Du kan ikke tage det almindelige internet med dig, da det fungerer udelukkende som hjemmenetværk. Her får du dog ubegrænset data, da du betaler for hastigheden og ikke mængden af data. Her løber du altså aldrig tør. Modsat mobilt internet slipper du ved almindeligt internet for at dele dit internet med andre.

Se, hvor hurtigt internet du kan få

Mand snakker i med mobil og holder pc for at få svar på; Kan jeg få fibernet? Det er ganske simpelt. Tjek din adresse her.

Så hvad skal du vælge?

Det kan være svært at afgøre, om du skal vælge mobilt internet eller almindeligt internet. Ved både mobilt bredbånd og almindeligt er det vigtigt at overveje: hvad er det du har behov for? Dit behov har nemlig en betydelig indflydelse på hvilken løsning, der er det rette valg for dig.

Er dit behov præget af at være på farten, så er det mobilt bredbånd, du skal gå med. Streamer du derimod næsten dagligt derhjemme eller har en gamer boende, så vil fibernet være den rette løsning for dig.

Se, hvor hurtigt internet du kan få

Din digitale hverdag

Hvorfor skal du vælge fibernet?

Vi giver dig 7 gode grunde lige her.