Hvad er vedvarende energi?
Solen skinner på naboens solceller. Vindmøllerne drejer ude i horisonten. Og under fødderne på os gemmer jorden på varme.
Men hvordan bliver alt det egentlig til energi, vi kan bruge i hverdagen?
Vedvarende energi kommer fra energikilder, som løbende bliver fornyet af naturen. Solen bliver ved med at skinne. Vinden bliver ved med at blæse. Og vandet bliver ved med at bevæge sig. Det adskiller de vedvarende energikilder fra fossile brændsler som kul, olie og gas, der findes i begrænsede mængder.
Dyk ned i de forskellige energikilder, og bliv klogere på, hvordan de fungerer – og hvilken rolle de spiller i vores energisystem.
Hvordan bliver solskin egentlig til strøm? Det sker ved, at solceller omdanner sollys til elektricitet, som kan bruges i din bolig.
Solcellerne producerer mest, når solen skinner, men kan også producere strøm, når skyerne hænger over Danmark. Solceller reagerer nemlig på lys og ikke kun på direkte solstråler.
Hvor meget strøm et solcelleanlæg producerer, afhænger blandt andet af anlæggets størrelse, placering, hældning og mængden af sollys.
Produktionen følger altså ikke nødvendigvis dit behov. Solcellerne kan eksempelvis have travlt midt på dagen, mens vaskemaskinen, ovnen og tv'et først bliver tændt om aftenen.
Navnene ligner hinanden. Teknologien gør ikke helt.
Solceller producerer elektricitet. Et solvarmeanlæg bruger derimod solens energi til at opvarme vand.
Et solvarmeanlæg består typisk af en solfanger og en lagertank. Solfangeren sidder ofte på taget, hvor den opfanger solens energi. Den optimale placering er på en sydvendt tagflade med en hældning på 45°.
Hvor stor en del af husstandens behov for varmt vand anlægget kan dække, afhænger blandt andet af størrelse, placering og dit forbrug.
Du behøver ikke køre langt gennem Danmark, før du møder dem: vindmøllerne.
De omdanner vindens bevægelse til elektricitet. Men produktionen følger selvfølgelig vinden.
Når det blæser meget, kan vindmøllerne producere mere strøm. Når vinden lægger sig, falder produktionen.
Det fortæller også noget vigtigt om vedvarende energi: Produktionen fra fx vind og sol varierer.
Og strømmen skal helst være der, når du tænder lyset, laver aftensmad eller sætter elbilen til opladning – også på en mørk og vindstille aften.
Derfor handler energisystemet ikke kun om at producere strøm. Det handler også om at få produktion og forbrug til at spille sammen.
Her bliver det en smule mere teknisk. Men bare rolig.
Elektricitet fra mange forskellige produktionsformer bliver sendt ud på det samme elnet. Strømmen bliver altså blandet undervejs.
Du kan derfor ikke følge elektriciteten fra en bestemt vindmølle eller et bestemt solcelleanlæg hele vejen frem til din egen stikkontakt.
Når vi taler om elektricitet fra vedvarende energikilder, handler det derfor om, hvordan elektriciteten bliver produceret – fx ved hjælp af vind, sol eller vand – og ikke om, at bestemte elektroner finder vej direkte hjem til dig.
Ja. Solceller er et oplagt eksempel.
Har du solceller på taget, kan du bruge den elektricitet, anlægget producerer, mens den bliver produceret.
Men produktionen og dit forbrug følges ikke altid ad.
Måske er huset tomt midt på dagen, når solcellerne producerer meget. Og måske stiger dit forbrug netop om aftenen, når familien kommer hjem, maden skal på bordet, og elektronikken bliver tændt.
Derfor kan det være interessant at følge både produktion og forbrug og blive klogere på, hvornår du egentlig bruger strøm.
Forestil dig en solrig, men blæsende eftermiddag, hvor der bliver produceret meget elektricitet. Senere på aftenen stiger vores samlede elforbrug, mens solen for længst er gået ned.
Det er blandt andet den forskel, energisystemet skal kunne håndtere.
Her kan løsninger som energilagring, et stærkt elnet og et mere fleksibelt forbrug spille en rolle.
Som forbruger kan fleksibilitet fx være, at du flytter noget af dit elforbrug til andre tidspunkter på døgnet, hvis det passer ind i din hverdag.
Det kunne være opladningen af elbilen. Eller vaskemaskinen, der ikke nødvendigvis behøver starte lige efter aftensmaden.