Gå til indhold

Betalingsservice

Person holder mobiltelefon og kreditkort i hånden.

Tilmeld Betalingsservice

Få dine regninger fra EWII betalt automatisk med Betalingsservice. Når du er tilmeldt, bliver beløbet automatisk trukket fra din konto på betalingsdatoen.

Betaling med Betalingsservice koster 6,50 kr. pr. regning.

Sådan tilmelder du dig Betalingsservice

Du kan nemt tilmelde dig Betalingsservice i EWIIs selvbetjening:

  1. Log på selvbetjeningen
  2. Gå til Din profil
  3. Vælg Dine betalingsoplysninger
  4. Klik på Skift betalingsmetode ud for det produkt, du vil tilmelde
  5. Vælg Betalingsservice, og gennemfør tilmeldingen

Har du flere produkter hos EWII, skal du være opmærksom på, at de kan have hvert sit installationsnummer. Derfor kan det være nødvendigt at tilmelde hvert enkelt produkt til Betalingsservice.

Gå til selvbetjeningen

Hvornår gælder min tilmelding?

Din tilmelding til Betalingsservice skal være gennemført inden den 4. i måneden, hvis regningen for den pågældende måned skal betales via Betalingsservice.

Vær opmærksom på, at din regning først bliver betalt via Betalingsservice, når den fremgår af din betalingsoversigt. Tjek derfor altid din betalingsoversigt, indtil du kan se, at aftalen er trådt i kraft.

Hvad koster Betalingsservice?

Det koster 6,50 kr. pr. regning at betale via Betalingsservice hos EWII.

Vil du i stedet betale automatisk uden betalingsgebyr, kan du vælge:

  • MobilePay-betalingsaftale
  • automatisk kortbetaling

Begge betalingsmetoder kan tilmeldes i selvbetjeningen.

Se gebyrfrie betalingsmuligheder

Mand ligger sidelæns og kigger ind i sin computer mens han er ved at logge ind på EWIIs selvbetjening. I EWIIs selvbetjening kan du nemt få overblik over dit forbrug af el, vand og varme. Samtidig får du adgang til en rækkekundefordele under 'Din Afspændingszone'.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice via din bank

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice via din bank eller netbank, fx i forbindelse med betaling af et girokort.

Uanset hvordan du tilmelder dig, skal du huske at kontrollere, at regningen fremgår af din betalingsoversigt, før du regner med, at den bliver betalt automatisk.

Af sikkerhedsmæssige årsager kan EWII ikke ændre din betalingsmetode for dig. Du kan selv tilmelde dig eller ændre din betalingsmetode i selvbetjeningen.

Spørgsmål og svar om betalingsservice

Du kan tilmelde din regning til Betalingsservice i din bank eller på netbank, når du indbetaler dit girokort eller i selvbetjeningen under "Din profil/Dine betalingsoplysninger".

Vær opmærksom på, at din regning først bliver betalt via Betalingsservice, når den fremgår i din betalingsoversigt.

Hvad koster det at bruge Betalingsservice?

Der er et gebyr på 6,50 kr. pr. regning, du betaler med Betalingsservice.

Tilmeldingsfrist for PBS

Vær opmærksom på, at din tilmelding til PBS skal være gennemført inden d. 4. i måneden for at regningen i den pågældende måned bliver betalt via PBS.

Ved at betale din regning via automatisk kortbetaling eller betalingsaftale via MobilePay, undgår du at komme til at betale din regning for sent, og du slipper for betalingsgebyr.

Læs om gebyrfrihed

Du ændrer din betaling fra Betalingsservice i selvbetjeningen under "Din profil/Dine betalingsoplysninger" ved at klikke på "Skift betalingsmetode" under dine aftaler.

Vælg og tilmeld den betalingsmetode, du ønsker fremadrettet. Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse på mail.

Automatisk kortbetaling

Pengene trækkes fra din konto på betalingsdatoen, men transaktionen vil først være synlig på din bankkonto 1-2 hverdage efter, at pengene er trukket.

MobilePay betalingsaftale

Beløbet vil være synligt i MobilePay appen på betalingsdagen. Hvornår pengene trækkes afhænger af aftalen mellem MobilePay og din bank. Der vil typisk gå 1-2 hverdage.

Betalingsservice

Pengene trækkes fra din konto på betalingsdatoen, og transaktionen vil være synlig på betalingsdatoen.