Vandets hårdhed
I EWIIs vandforsyningsområde er vandets hårdhed følgende:
Vandhårdhed i Kolding
Vandet i Kolding har en hårdhed på ca. 11 °dH. Det betyder, at vandet betegnes som middelhårdt.
Vandhårdhed i Vejle
I Vejle ligger vandets hårdhed typisk mellem 9 og 15 °dH, hvilket også kategoriseres som middelhårdt vand.
Vandhårdhed i Fredericia
Vandet i Fredericia ligger typisk mellem 13 og 15 °dH.
Vandhårdhed i Middelfart
I Middelfart ligger vandets hårdhed typisk mellem 14 og 22 °dH.
Blødgøring af vand
Hvis processen og teknologien bliver tilstrækkeligt dokumenteret og testet, vil vi naturligvis undersøge, om det giver mening at udvide anlægget på Middelfart Vandværk med blødgøring.
Det afgørende spørgsmål bliver prisen kombineret med risiko for, at blødgøringsprocessen reducerer vandkvaliteten.
Mange moderne husholdningsapparater kan i dag med fordel indstilles efter vandets hårdhed.
Hvis du installerer et blødgøringsanlæg i dit hjem, kan det reducere kalkaflejringer på fliser, armaturer og husholdningsapparater. Det kan også reducere dit forbrug af sæbe. Samtidig kan du forvente et større vandforbrug, da selve blødgøringsprocessen også bruger vand.
Vær opmærksom på, at du selv bærer ansvaret for at rengøre et vandbehandlingsanlæg og dermed også vandets kvalitet.
EWII Vand har i samråd med myndighederne besluttet, at der ikke skal etableres blødgøring af drikkevandet på Middelfart Vandværk, fordi vi mener, at processen for blødgøring endnu ikke er tilstrækkeligt gennemtestet under danske forhold.
Hvis vi etablerede et blødgøringsanlæg på vandværket, ville udgiften indgå i prisen på vand og dermed blive pålagt samtlige EWIIs vandkunder – også kunder, der ikke modtager vand fra Middelfart Vandværk.
Hvordan drikkevand kan blødgøres, afhænger blandt andet af råvandets sammensætning. Derfor er det forskelligt fra vandværk til vandværk, hvilken teknologi der kan benyttes, og om man vurderer, at teknologien er tilstrækkelig udviklet og sikker.
I Middelfart har EWII Vand og myndighederne i fællesskab vurderet, at de blødgøringsteknologier, som kan benyttes på den lokale råvandstype og i de mængder, ikke er tilstrækkeligt testet under danske forhold. Derfor er der ikke etableret blødgøringsanlæg på Middelfart Vandværk.
EWII Vand har i samråd med myndighederne besluttet, at der ikke skal etableres blødgøring af drikkevandet på Middelfart Vandværk.
Det skyldes kombinationen af sammensætningen af det råvand, som vi henter i Brenderup, og den store mængde som Middelfart Vandværk leverer. De blødgøringsteknologier, som kan benyttes på denne råvandstype og i de mænger, er ikke tilstrækkeligt testet under danske forhold. Dermed har vi sammen med myndighederne vurderet, at det ikke er forsvarligt at tage dem i brug på Middelfart Vandværk.