Gå til indhold

Hvor skal jeg melde flytning?

Det føles som tusind ting, der skal ordnes, når du skal flytte - og det i en tid med flytterod og flyttekasser. Vi har samlet et overblik til dig.
En tom flyttekasse på et mørkt gulv i et hus. Hvem skal man melde flytning til - find huskeliste her.

Når du skal flytte, er det sidste du måske tænker på, at dit energiselskab også gerne vil vide det. I den periode af dit liv hvor alt bogstavelig talt er pakket i flyttekasser, og et nyt kapitel skal til at begynde, er det godt at vide, hvem du skal melde flytning til. Derfor har vi på denne her side samlet overblikket for dig, hvor du skal melde flytning, når du flytter adresse.

Så er du klar, hvad enten du for eksempel flytter:

  • ud af barndomshjemmet
  • sammen med manden - eller kvinden i dit liv
  • fra 'den eneste ene', når det alligevel ikke skulle være jer to

Meld din flytning til EWII her - både hvis du er eksisterende eller ny kunde.

Hvorfor er det vigtigt at melde flytning?

Når du melder din flytning i tide, sikrer du, at alt det praktiske følger med – og at du ikke betaler for noget, du ikke længere bruger. Det betyder også, at din post bliver sendt det rigtige sted hen og at dit el-, vand- og varmeforbrug bliver afregnet korrekt.

Det handler kort sagt om at undgå rod og unødige udgifter – og om at gøre overgangen til dit nye hjem så nem som muligt. 

Hvem skal jeg melde flytning til?

Men hvem er det så - udover dit energiselskab - du skal give besked til? For at være sikker på at undgå ubehagelige overraskelser, bør du melde din flytning flere forskellige steder. Her er et overblik over de vigtigste:

 

1. Offentlige myndigheder
  • Borger.dk (Folkeregisteret via kommunen) – det vigtigste sted! Her melder du flytning digitalt med MitID senest 5 dage efter flytningen.
Din nye adresse bliver automatisk delt med bl.a.:
  • PostNord
  • Sundhedskort
  • Lægevalg (hvis du flytter kommune)
  • Offentlige kontorer og institutioner som Skattestyrelsen og SU-styrelsen
  • Skoler og børnehaver
 
2. Forsyningsselskaber og bolig
  • Dit forsyningsselskab af el, vand og varme -  så du kun betaler for dit eget forbrug. Vær opmærksom på, at dit vandforsyningsselskab ikke nødvendigvis er det samme som det selskab, der håndterer dit spildevand.
  • Internet/tv/teleudbyder – flyt abonnement eller bestil nyt.
  • Udlejer/boligselskab – ved fraflytning og aflevering af nøgler.
 
3. Økonomi og forsikring
  • Bank – så de har korrekt adresse til post og betalingskort.
  • Forsikringsselskaber – da prisen på din indboforsikring blandt andet bliver baseret på hvor du bor og din boligtype. 
 
4. Arbejde, uddannelse og sundhed
  • Arbejdsgiver – så løn og evt. post sendes til din nye adresse..
  • Praktiserende læge – vælges via borger.dk ved flytning til ny kommune.
  • Din tandlæge - dette sker ikke automatisk.
5. Øvrige steder
  • Abonnementer og medlemskaber – fitness, aviser, magasiner osv.
  • Foreninger og klubber – hvis du er medlem.
  • Familie og venner – husk at give din nye adresse til dit netværk.
  • Parkeringslicens - hvis du bor et sted med beboerparkering.

Værd at vide om flytning

Du skifter din adresse på borger.dk. Læse mere om adresseændring her - og skift din adresse her.

 

 

 

 

I forhold til borger.dk skal du senest melde din flytning 5 dage efter du har skiftet adresse.

Som udgangspunkt tager du din elaftale med dig, når du flytter. Det er dog vigtigt, at du husker at give os besked om flytningen.

  • Tilflytning kan meldes frem til indflytningsdatoen.
  • Fraflytning skal meldes senest 7 hverdage før du fraflytter adressen.

Se mere om flytning her.

Efter at du har frameldt dig enten telefonisk, via mail eller via selvbetjeningen, modtager du en kvittering for din flytning. 

Hvis du melder din flytning for sent til borger.dk, kan du risikere at modtage en bøde. Det er den kommune, du flytter til, der bestemmer bøden.

Alle kommuner har i teorien ret til at opkræve en bøde for at melde flytning for sent. Det er dog ikke alle kommuner, der vælger at gøre det. Et eksempel på en kommune, der gør det, er Kolding Kommune, hvor bøden lyder på mellem 500 og 1.200 kroner. 

Hvis du melder din flytning for sent til EWII, risikerer du at hæfte for elregningen på din gamle adresse, selvom du ikke bor der længere. Du får altså ikke en bøde, men du risikerer at få en dobbeltregning.

Og hvis du undlader at betale regningen fra din gamle adresse, kan du som vanligt risikere at få tilsendt et rykkergebyr.

Læs mere: Sådan undgår du at betale rykkergebyr.

Det er i udgangspunktet dig, der skal afmelde el, når du flytter. Nogle udlejere og foreninger har måske en aftale, hvor de står for at afmelde el. Men det er en god ide, at du selv tjekker efter, om der er noget, du skal foretage dig - så du ikke pludselig står med en unødvendig elregning. 

 

I forhold til borger.dk skal du senest melde din flytning 5 dage efter du har skiftet adresse.

Som udgangspunkt tager du din elaftale med dig, når du flytter. Det er dog vigtigt, at du husker at give os besked om flytningen.

  • Tilflytning kan meldes frem til indflytningsdatoen.
  • Fraflytning skal meldes senest 7 hverdage før du fraflytter adressen.

Se mere om flytning her.

Efter at du har frameldt dig enten telefonisk, via mail eller via selvbetjeningen, modtager du en kvittering for din flytning. 

Når du melder flytning hos os, sørger vi for at flytte din elaftale med til din nye adresse, såfremt du ønsker at overflytte elaftalen til din nye adresse.

Mor skubber barn i flyttekasse mens de har det sjovt. Få 6 tips til en nemmere flytning her.

Dit hjem

Når du står overfor at skulle flytte, kan det være svært at bevare overblikket. Derfor har vi samlet 6 tips til at gøre din næste flytning nemmere.