Hvem skal vide, at jeg flytter?

Det føles som tusind ting, der skal ordnes, når du skal flytte - og det i en tid med flytterod og flyttekasser. Vi har samlet et overblik til dig.
En tom flyttekasse på et mørkt gulv i et hus. Bliv klogere på hvem skal man melde flytning til.

Når du skal flytte, er det sidste du måske tænker på, at dit energiselskab også gerne vil vide det. I den periode af dit liv hvor alt bogstavelig talt er pakket i flyttekasser, og et nyt kapitel skal til at begynde, er det godt at vide, hvem du skal melde flytning til. Derfor har vi på denne her side samlet overblikket for dig, når du flytter adresse.

Så er du klar, hvad enten du for eksempel flytter:

  • væk fra børneværelset
  • sammen med manden - eller kvinden i dit liv
  • fra 'den eneste ene', når det alligevel ikke skulle være jer to

De skal have besked, når du flytter

Men hvem er det så - udover dit energiselskab - du skal give besked til? Det er faktisk alle offentlige services eller private virksomheder, som har dig registreret med din adresse. Det gælder særligt den kommune, du flytter indenfor, fraflytter og tilflytter.

Du ville sikkert også blive træt af det, hvis alle dine onlinekøb ikke blev leveret på din nye adresse. Så du skal melde din flytning til folkeregisteret. Det har du faktisk pligt til at gøre - og det endda seneste fem dage efter, at du har skiftet bolig.

Se herunder hvem der udover din nærmeste familie og venner med sikkerhed gerne vil vide, at du flytter.

 

Her skal du melde flytning

  • Din kommune/folkeregisteret - som du fraflytter og evt. tilflytter. Bliv klogere på borger.dk/flytning
  • Dit energiselskab - melder du flytning her, kan du samtidig flytte din elaftale
  • Dit teleselskab - så vil du også fremover modtage servicemeddelelser via sms for din nye adresse
  • Dit postselskab - PostNord
  • Dine fritidsinteresser og fitnessabonnement
  • Din læge og tandlæge - hvis du beholder de samme.
  • Din bank, pensionsselskab og forsikringsselskab
  • Diverse abonnementer på magasiner, bøger, online shops, mm.
  • Dine børns skole, børnehave, vuggestue eller dagpleje
  • Din arbejdsplads - eller er du på SU, så Statens Uddannelsesstøtte
  • Det Blå sygesikringskort bliver ikke automatisk fornyet, det skal du genbestille med din nye adresse.
Mor og søn sidder på gulvet med computer og flyttekasser

Dit hjem

Er der regler, når jeg flytter el?

Ja, det er der - og vi har samlet det, du skal være opmærksom på.