Varmt vand fra solens stråler

Du bør overveje at få installeret et solvarmeanlæg, hvis du:
Det er altid en god idé at få en byggesagkyndig til at kigge på sagen, inden du tager en beslutning. En byggesagkyndig eller en energivejleder kan bl.a. hjælpe dig med at finde ud af, hvilken solvarmer der vil passe bedst til netop dit hus og dit behov.
Solvarmeanlægget kan sagtens benyttes i kombination med et eksisterende fyr, hvad enten det er et gas- eller oliefyr, så du sparer på din varmeregning.
På den måde er du også sikker på at have varmt vand nok i mørke og kolde vinterperioder.
Hvert år har vi ca. 1.800 solskinstimer i Danmark.
Varmen fra solen kan opfanges i et solvarmeanlæg, der faktisk er i stand til at levere op til 65 % af en families varmtvandsforbrug.
Vælger du et større solvarmeanlæg, kan du måske endda have varme nok til badeværelsets gulv i sommerperioden.
Et solvarmeanlæg består i hovedtræk af en solfanger og en lagertank. Solfangeren kan du placere flere steder, men helt optimalt er det på en sydvendt tagflade med en hældning på 45°.
Når solens stråler rammer solfangeren, opvarmer de en frostsikker væske i nogle rør. En cirkulationspumpe får væsken til at cirkulere mellem rørene i solfangeren og sender så varmen til husets varmtvandsbeholder.
En byggesagkyndig eller energivejleder kan hjælpe dig med at vurdere, hvor stor en solfanger du har brug for. En tommelfingerregel er typisk, at 1 person kræver 1 m2 solfanger. Så er I en familie på fire, så bør du have omkring 4 m2.
Når du får installeret et solvarmeanlæg, kan du bruge håndværkerfradraget. Du får fradrag for dine udgifter til håndværkernes arbejdstimer når du får installeret solvarmeanlæg og også ved installation eller reparation og udskiftning af solfangere.
Fradraget er op til 12.500 kr. pr. person over 18 år i husstanden og giver en besparelse efter skat på ca. 5.000 kr. for hver 12.000 kr. der bruges.