Grydestegt kylling med urter

Energiforbrug: 6,73 kWh

Ingredienser

  • 1 hel kylling (ca. 1,5-2 kg), skyllet og tørret
  • 2 løg, skåret i både
  • 4-6 skalotteløg, skrællede og halverede
  • 4 fed hvidløg, skåret i skiver
  • Friske urter rosmarin, timian og persille
  • 2 spsk. olivenolie
  • 4 dl vand
  • Salt og peber

Hønsesalat lavet med resterne af den plukkede kylling

  • Plukket kyllingekød (fra resterne af en hel kylling)
  • Asparges (skåret i mindre stykker)
  • 1 dl mayonnaise
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 spsk. dijonsennep
  • Saft af 1/2 citron
  • 2 selleristilke, finthakkede
  • 1/4 løg, finthakket
  • Salt og peber efter smag
  • Hakkede urter

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 180 grader.
  2. Gnid kyllingen både indvendigt og udvendigt med olivenolie og krydr den godt med salt og peber.
  3. Fyld kyllingen med skalotteløg, hvidløg og friske urter (så meget som den kan rumme).
  4. Bind benene sammen med køkkensnor for at holde fyldet inde og give kyllingen en pæn form.
  5. Varm en stor ovnsikker gryde eller stegepande op over medium varme.
  6. Når gryden er varm, læg kyllingen i med brystet nedad, og steg den i et par minutter, indtil den får en gyldenbrun farve.
  7. Vend kyllingen forsigtigt, så den ligger med brystet opad.
  8. Tilsæt løg, skalotteløg, hvidløg, de resterende friske urter og vand rundt om kyllingen i gryden.
  9. Placer gryden i den forvarmede ovn, og steg kyllingen i ca. 1 1/2 eller indtil den er gennemstegt og saftig. Du kan kontrollere, om kyllingen er færdig ved at stikke en kødnål ind i det tykkeste stykke kød ved låret, og hvis saften løber klar ud, er den færdig.
  10. Når kyllingen er færdigstegt, tag den ud af ovnen og lad den hvile i 5 til 10 minutter, inden du skærer den op og serverer den.

Tip: Server den sammen med kyllingesauce fyldt med grønne og hvide asparges eller brug resterne af den plukkede kylling i en hønsesalat.

Hønsesalat

  1. I en stor skål kombinereres plukket kyllingekød og kogte aspargesstykker.
  2. I en separat skål blandes mayonnaise, creme fraiche, dijonsennep og citronsaft sammen for at lave dressingen. Tilsæt de finthakkede selleri og løg til skålen med kylling og asparges.
  3. Hæld dressingen over kyllingeblandingen og bland godt, indtil alle ingredienserne er jævnt fordelt og dækket af dressingen.
  4. Smag til med salt og peber efter behov og pynt hønsesalaten med friske urter som persille. Server hønsesalaten på friskbagt brød.

Køb kogebogen

Bestil en trykt udgave af EWIIs energivenlige kogebog 'Opskrifter til en grønnere fremtid' og få tilsendt en smukt illustreret kogebog på 170 sider i hardcopy format.

Bogen indeholder, udover de smagfulde opskrifter, køkken-specifikke tips og idéer til små vaneændringer, du kan tillære dig for at reducere dit energiforbrug i hjemmet og tænke mere klimavenligt. 

Bestil her