Fast IP-adresse
En IP-adresse er din adresse på internettet og sammenlignes ofte med et telefonnummer, som gør det muligt for flere computere at kommunikere med hinanden. Uden en IP-adresse kan computere eller andre enheder ikke tilgå netværk eller internettet.
Hver gang du tænder for en computer og går på internettet, bliver din computer automatisk tildelt en IP-adresse. Det er på den måde et unikt ’telefonnummer’, som tildeles hver enkelt computer og enhed på internettet.
Som udgangspunkt har du altid en dynamisk IP. Forskellen er, som navnene antyder, at dynamiske IP-adresser ændrer sig, mens en fast IP-adresse ikke ændres over tid, men er den samme hver gang du logger på nettet.
Med en dynamisk IP-adresse ændres din IP hver gang du logger af og på internettet eller genstarter din enhed. Med en fast IP-adresse forbliver telefonnummeret det samme - uanset hvor mange gange du logger af og på eller genstarter.
En fast IP er til dig, som har en server eller andet udstyr, du skal tilgå, når du ikke er hjemme, og derfor har brug for, at IP-adressen altid er den samme.
Sagt på en anden måde: Med en fast IP-adresse ligger data på det samme telefonnummer altid.
Når du har fiberbredbånd fra EWII, har du mulighed for at tilkøbe Fast IP for kr. 39,- pr. md. og med oprettelse på kr. 99,-.
Med fibernet fra EWII får du en række fordele, som du ikke får andre steder.