Automatisk skift til EWII
Hvis du har fået besked om, at EWII er din nye elleverandør, er denne side til dig.
Energinet har informeret os om, at din tidligere elleverandør er ophørt med at levere el til din adresse. For at undgå, at du står uden strøm, er du blevet overført til EWII via et såkaldt tvunget leverandørskift.
Vi hjælper dig trygt videre herfra.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 20 55 51 eller på ewii@ewii.dk.
Relevante spørgsmål og svar
Hvis en elleverandør ophører med at levere el, kan berørte elkunder blive overført til en ny elleverandør, så de ikke står uden strøm.
Reglerne for tvunget leverandørskift er beskrevet i elforsyningslovens §72e. Du kan læse loven på Retsinformation.
Hvis du har penge til gode hos din tidligere elleverandør, er det dit tidligere selskab, der skal udbetale beløbet til dig.
EWII kan desværre ikke se eller behandle tilgodehavender fra andre elleverandører.
Når du skifter elleverandør, skal dit tidligere selskab sende dig en slutopgørelse senest 4 uger efter skiftet. Slutopgørelsen viser, om du har betalt for meget eller for lidt. Har du betalt for meget aconto, skal beløbet udbetales samtidig med slutopgørelsen. Det fremgår blandt andet af vejledningen fra Forsyningstilsynet og Ankenævnet på Energiområdet.
Har du ikke modtaget din slutopgørelse eller dit tilgodehavende inden for 4 uger, anbefaler vi, at du først kontakter din tidligere elleverandør skriftligt.
Bliver sagen ikke løst, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet.
Hos EWII betaler du ikke aconto. Du betaler hver måned bagud for den strøm, du faktisk har brugt.
Du er automatisk flyttet over på Basis El hos EWII.
Basis El er en enkel elaftale med variabel elpris, 0 kr. i abonnement og et pristillæg på 16,5 øre/kWh. Du betaler hver måned bagud for den strøm, du faktisk har brugt.
Når du har modtaget din kontrakt, kan du via vores online selvbetjening vælge en anden elaftale, hvis den passer bedre til dit behov.
Hos EWII betaler du hver måned for dit faktiske elforbrug.
Det betyder, at du får en regning for den strøm, du har brugt den seneste måned. Du betaler altså ikke aconto for et forventet forbrug langt ude i fremtiden.
Det giver dig et bedre overblik over din elregning og gør det lettere at følge med i, hvad du faktisk bruger.
Når du har modtaget din kontrakt og dit login til EWIIs selvbetjening, skal du logge ind og vælge en betalingsmetode.
Hvis du ikke vælger en betalingsmetode, modtager du regningen som girokort. Det koster 49 kr. i gebyr pr. regning. Derfor anbefaler vi, at du vælger betalingsmetode, så snart du får adgang til selvbetjeningen.
For at betale dine regninger gebyrfrit, skal du vælge MobilePay betalingsaftale eller automatisk korttræk. Du kan også betale dine regninger med Betalingsservice. Her betaler du 6,50 kr. i gebyr pr. regning.
Du kan ændre din betalingsmetode i selvbetjeningen.
Når du skal logge på selvbetjeningen, skal du bruge dit kundenummer og din pinkode. Begge dele finder du i øverste højre hjørne på din seneste regning eller i dit velkomstbrev. Som elkunde, kan du med fordel logge på med dit cpr-nummer.
Sørg for at have det klar sammen med dit MitID og adgang til din e-mail, når du skal tilmelde dig gebyrfri betaling.
Hos EWII betaler du ikke aconto. Du betaler kun for den strøm, du faktisk har brugt. Derfor bør du som udgangspunkt ikke have mange penge til gode hos os.
Skulle du alligevel skulle have penge tilbage, for eksempel hvis du betaler en regning to gange, kan vi nemt udbetale beløbet til dig, når du er tilmeldt NemKonto.
I selvbetjeningen kan du klare det meste selv 24/7/365. Vi har gjort det nemt for dig at:
Når du bliver flyttet til EWII, bliver du automatisk elkunde på vores elaftale Basis El.
Basis El er en enkel elaftale med variabel elpris. Du betaler hver måned bagud for den strøm, du faktisk har brugt. Aftalen har 0 kr. i abonnement og et pristillæg på 16,5 øre/kWh.
Du behøver ikke vælge noget lige nu. Vi sørger for, at du lander trygt hos os, og du får naturligvis besked om din aftale, pris og vilkår.
Når du er kommet godt på plads, kan du altid se nærmere på, om Basis El stadig passer bedst til dig, eller om en anden elaftale hos EWII matcher din hverdag bedre.
Hos os får du ikke kun el i stikkontakten. Du får også lidt mere ro på det praktiske.
1. Du får strøm som normalt
Der sker ingen afbrydelse i din elforsyning. Du kan bruge strøm, præcis som du plejer.
2. Du bliver oprettet på Basis El
Du bliver automatisk flyttet over på Basis El. Det er en enkel elaftale med variabel elpris, 0 kr. i abonnement og et tillæg på 16,5 øre/kWh.
Måske passer Basis El fint. Måske er en anden elaftale bedre til din hverdag. Du kan også tage vores eltest, hvis du vil have hjælp til at vælge.
3. Du modtager din kontrakt og login til selvbetjeningen
Når vi har oprettet dig som kunde, modtager du din kontrakt og dit login til EWIIs selvbetjening.
I selvbetjeningen kan du blandt andet se dine regninger, følge dit forbrug og vælge betalingsmetode.
4. Du vælger betalingsmetode
Når du har modtaget din kontrakt og dit login til EWIIs selvbetjening, skal du logge ind og vælge, hvordan du vil betale din elregning.
Det er en god idé at gøre med det samme. Hvis du ikke vælger en betalingsmetode, er vi nødt til at regningen som girokort. Det koster 49 kr. i gebyr pr. regning.
I selvbetjeningen kan du vælge mellem flere betalingsmetoder og få styr på betalingen med det samme.
Hvert år tager analyse- og konsulentvirksomheden Loyalty Group pulsen på kundernes loyalitet blandt de største aktører i elbranchen – og vi er stolte af at være med.
Det handler i bund og grund om tillid. Strømmen i stikkontakten er den samme, men oplevelsen behøver ikke være det. Derfor gør det os ekstra glade, at EWII i årets undersøgelse stiger med 10 indekspoint i forhold til sidste år.
Livet er fuld af spændinger. Med el fra EWII får du ikke flere.
Kilde: Loyalty Groups NPS Benchmarks El 2026