5 nemme cybersikre vaner
Livet er fuld af spændinger. Madplaner, børnetandbørstning, voksentandbørstning, to-do-lister, beskeder på Aula og gruppetråde der aldrig sover.
Og midt i alt det... skal du også lige være opmærksom på, hvad du klikker på.
Her får du fem konkrete råd til dine digitale hverdag, så du kan surfe uden spændinger. Og så kan du teste din viden om cybersikkerhed i vores lille quiz.
Du får en mail fra "banken". Du får en sms om en pakke, du ikke har bestilt. Eller ser et lidt for godt tilbud på Instagram. Kender du det?
Digitale svindlere udnytter vores naturlige instinkt for at reagere hurtigt. Hvis vi i stedet stopper op og trækker vejret, kan vi undgå de fleste cyberfælder.
Så næste gang du får et "advarsel, din konto bliver lukket"-link – så gør det modsatte: Pust ud og lad være med at reagere i panik.
Forestil dig, at dine oplysninger er din digitale nøgle. Ville du give den til en fremmed på gaden?
Hold kortene tæt til kroppen – både offline og online. Del aldrig CPR-nummer, kontooplysninger eller sundhedsdata i åbne mails eller beskeder. Og tænk dig om, før du lægger noget på sociale medier, som andre kan misbruge.
Tjek også din skraldespand. Ja, den rigtige. Riv breve og dokumenter med personlige oplysninger over, før du smider dem ud. Små ting kan gøre en stor forskel, når det gælder din digitale sikkerhed.
Pas også på de cyberfælder, som forsøger at lokke personlige oplysninger ud af dig - kendt som phishing og smishing. Her kan en god sikkerhedspakke på dine digitale enheder hjælpe med at blokere mange af de falske mails og sms'er.
"Kaffe123" og "Sommer2024" er ikke længere smarte. De er nemme at gætte – også for it-kriminelle.
Et stærkt kodeord er langt og uforudsigeligt. Det må meget gerne ligne noget, du aldrig selv ville finde på.
Eksempel på et stærkt kodeord: MørkChoko!42BananSky
Brug gerne en password manager, så du slipper for at huske dem alle.
Og husk: Brug aldrig samme kode til flere steder. Det svarer til at bruge samme nøgle til både bil, cykel, hus og bankboks.
Dine veninder behøver ikke kende din wifi-kode – og slet ikke naboen.
Skift navnet på dit netværk til noget neutralt, der ikke afslører noget om dig eller din adresse. I stedet for “Emma og Jonas' Wifi”, så kunne et eksempel på et netværksnavn være: JazzForBegyndere_5G
Sørg også for at aktivere den nyeste kryptering – WPA3, hvis din router understøtter det. Og lav en stærk adgangskode til dit netværk.
Det er som at sætte en lås på hoveddøren – bare digitalt.
"Opdater senere"? Nej. Gør det nu.
Opdateringer lukker sikkerhedshuller, som hackere ellers kan udnytte. Så næste gang din telefon, tablet eller computer beder om en opdatering – så skru ned for spændingen og tryk ”Opdater”.
Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag siden Sikker Digital, som har lavet en guide til hvordan du opdaterer dine programmer.
Og så kan du også holde dine enheder sikre med en sikkerhedspakke – den fungerer som din digitale vagthund. Vælg en sikkerhedspakke som beskytter dig mod vira, phishing og ransomware, før du overhovedet opdager, der er fare på færde.
Når du vælger internet fra EWII, følger der som udgangspunkt en digital sikkerhedspakke med. Så du og familien trygt kan surfe, shoppe og streame.
Sænk skuldrene med internet fra EWII – og slip spændingerne i den digitale hverdag.