I takt med, at vi får flere og flere mobile enheder og elektronik, som er forbundet med internettet, bliver vi også mere afhængige af wifi eller trådløst internet, som vi også kalder det.
Som udgangspunkt fungerer din internetforbindelse altid bedst som en kablet forbindelse – men det er ikke altid muligt, når vi samtidig gerne vil være mobile og ikke vil have ledninger overalt i hjemmet.
Vi giver dig her 7 tips til, hvordan du får bedre wifi-dækning i hjemmet, blandt andet korrekt placering af router.
Tip 1: Placering af din router
Placeringen af din trådløse router er afgørende for, at dit trådløse internet kan fungere. Det er nemlig routeren, der sender signalet, så du kan komme trådløst på nettet med tablets og mobiltelefoner. Det har stor betydning for dit trådløse signal, at routeren er placeret frit og centralt i din bolig og gerne så højt som muligt.
Derfor bør du undgå at gemme routeren væk i et skab, bag møbler eller under et skrivebord. Når routeren står åbent og i en passende højde, får signalet bedre mulighed for at sprede sig.
Og hvis du bor du i et hus med flere etager, er det også vigtigt at tænke over, hvor i huset routeren placeres. Med den rigtige placering kan signalet nemlig dække alle etager bedst muligt.
Højde har en betydning
For at opnå en god wifi-dækning, kan du med fordel placere din router 120–140 cm over gulvet. Det svarer til en bogreolshylde eller en vægmonteret position.
På den måde når signalet længere uden at blive forstyrret af forhindringer som møbler undervejs.
To etagers-bolig
Hvis du bor i et hus med to etager, bør routeren placeres så centralt som muligt i forhold til de rum, hvor du bruger internettet mest.
Her vil en høj placering i stueetagen eller en central placering mellem etagerne give bedre dækning end en router, der står gemt væk i den ene ende af huset.
Gode og dårlige placeringer
Her er en liste over gode og dårlige og dårlige router-placeringer:
Gode placeringer:
- Åben hylde i midten af boligen
- Tæt på loftet på førstesalen, hvis du bor i et to-etagers hus
- Monteret på en væg i god afstand fra hjørner
- Bord med fri plads rundt om
Dårlige placeringer:
- Inde i et skab eller bag en låge
- Bag tv'et eller under et skrivebord
- Direkte på gulvet
- I et hjørne med vægge på to sider
Tip 2: Sluk og tænd én gang hver 2. måned
Hvis du oplever dårlig wifi forbindelse, kan det være en god ide at slukke og tænde dit wifi-udstyr. Vi anbefaler, at du slukker og tænder én gang hver 2. måned.
Tag blot stikket ud, tæl til 10 og sæt så stikket i igen. Routerens dioder vil herefter tændes på ny, og efter få minutter har du igen bedre internet i hele huset.
Sætter du en timer på, kan du samtidig spare på strømmen om natten, hvor de fleste alligevel ikke bruger internettet.
Det er ofte din router, som er skyld i, at du oplever dårlig internetforbindelse. Men vidste du, at hastigheden på dit internet også kan være for lav? Hvis du oplever, at dit internet hakker, når du streamer, kan skyldes netop det.
Find tip 3-7 længere nede på siden.
Bliv klogere på wifi
Tip 3: Lad dig ikke påvirke
Mikroovne, babyalarmer, køleskabe, elektronik med indbygget bluetooth og endda gamle halogenlamper kan forstyrre netværksignalet og reducere styrken på din trådløse internetforbindelse.
Derfor handler det igen om placering af din trådløse router. Sæt routeren i god afstand fra anden elektronik - og gerne højt og centralt, som beskrevet i tip 1.
Disse materialer og enheder er kendt for at svække eller forstyrre dit wifi-signal mest:
- Beton og mursten: Byggematerialer som beton og mursten kan svække wifi-signalet kraftigt. Undgå derfor at placere din router ved tykke murstens- eller betonvægge.
- Metal og spejle: Selvom det lyder som noget fra en sci-fi-film, kan metal og spejle reflektere wifi-signalet, som kan reducere signalets rækkevidde. Du bør derfor undgå at placere routeren tæt på spejle og metaloverflader.
- Mikrobølgeovne og babyalarmer: Elektroniske enheder som mikrobølgeovne og babyalarmer sender samme frekvens som et 2,4 GHz-netværk. Derfor kan de forstyrre dit wifi-signal, hvis de er i brug imens du er på internettet.
- Glas og træ: Materialer som glas og træ kan også påvirke wi-fi-signalet. Dog langt mindre end beton og metal.
Har tip 1-3 ikke givet dig bedre wifi dækning, så har vi heldigvis flere tricks i ærmet.
Tip 4: Vælg det rigtige frekvensbånd og sendekanal
På de fleste wifi-enheder er der mulighed for at vælge mellem en høj og en lav frekvens. Den hyppigste valgmulighed er 5 GHz og 2,4 GHz. Vi anbefaler, at du primært benytter 5 GHz til enheder, der kræver noget af internettet fx. din smartphone, smart-tv eller computer.
Er dit wifi-signal ikke blevet bedre efter tips 1, 2 og 3, er det en god idé at skifte sendekanal på routeren. F.eks. kan dine naboers trådløse signal påvirke og forstyrre dit wifi, hvis I bruger samme sendekanal. Det kan sammenlignes lidt med et gammeldags walkie-talkie sæt, hvor man kunne tale ind over hinandens frekvenser.
Med din router følger en vejledning til, hvordan du skifter sendekanal. En nem måde at skifte kanal er ved at slukke og tænde din router. Er du i tvivl, så kontakt Teknisk Support på 70 55 55 56.
Udforsk artiklen, hvad er frekvens og wifi sendekanaler
Tip 5: Få bedre dækning i hele huset ved at forlænge det trådløse netværk
Du har højst sandsynligt fået en router leveret af din internetudbyder, da du bestilte din internetforbindelse. Den router dækker langt de flestes behov for trådløst internet.
Men hvis du oplever dårlig wifi dækning i husets yderste afkroge - måske har du mange m2, flere etager eller dit hus har solide vægge - kan det være en god ide at anskaffe wifi-udstyr, som kan hjælpe med at forlænge det trådløse netværk. Enten i form af en kraftigere router, wifi access points eller mesh wifi udstyr. Det kan du købe i de fleste elektronikbutikker.
Tip 6: Kontroller netværkskablet mellem fiberboks og router
I enkelte tilfælde kan netværkskablet mellem fiberboks og router være beskadiget. Særligt lange netværkskabler, som går igennem flere rum kan blive beskadiget over tid.
Hvis du er i tvivl om dit netværkskabel er beskadiget, anbefaler vi, at du prøver med et nyt netværkskabel i minimumskvalitet Cat 6. Også netværkskabler tilsluttet bag routerens LAN-porte kan være problemet og kan i nogle tilfælde påvirke hele det lokale netværk negativt, også enheder koblet på wifi.
Tip 7: En kablet internetforbindelse giver dig hurtigere internet
Du vil altid tabe hastighed med et trådløst netværk i forhold til en kablet internetforbindelse.
Vi anbefaler derfor, at du altid tilslutter dine stationære enheder, som f.eks. Smart-tv, hjemmearbejdsplads, spillekonsol, gaming PC til routeren med et netværkskabel. Det giver dig den hurtigste og mest stabile oplevelse af dit internet. Ofte vil forskellen i performance og stabilitet føles stor fra wifi til kablet enheder.
Er du ikke tilfreds med signalet på dit internet, er det en god ide at starte med at tage en hastighedstest. Men fordi du altid taber hastighed på et trådløst netværk, anbefaler vi, at du tester din hastighed med et kabel direkte fra din fiberboks.
Sådan justerer du antennerne på din router
Hvis din router er monteret med eksterne antenner, har deres retning direkte indflydelse på signalets fordeling. Du kan indstille dem sådan her:
- To antenner: Sæt den ene lodret og den anden vandret ud til siden
- Tre antenner: En lodret, en vandret og en skrå i 45 grader
Tommelfingerreglen: En lodret antenne sender signalet vandret ud, mens en vandret antenne sender det op og ned.
Har du en bolig i to etager, kan du sætte én antenne vandret, så signalet trænger bedre igennem loftet.
Spørgsmål og svar
Du kan få internet på flere måder med forskellige teknologier – f.eks. fibernet og via kabel-tv-stik. Hvis du tænker på, hvordan får jeg internet via wifi, så kræver det, at du har en router. Routeren omdanner din internetforbindelse til et trådløst internetsignal, som giver dig internet i din bolig uden kabler.
Der er som sådan ingen grund til, at din router står tændt om natten, hvis du ikke bruger internettet på den tid af døgnet. Så kan du lige så godt slukke den og spare det strømforbrug.
Faktisk er det en god ide at slukke og tænde din router cirka hveranden måned, da det genopfrisker routerens ydeevne og forbedre forbindelsen.
Der er forskellige ting, du kan gøre, for at få bedre internet i hele huset. Det første tip er, at du skal placere din router så centralt som muligt i hjemmet. På den måde kan alle enheder i huset få den bedst mulige dækning.
Et andet råd er at forlænge dit wifi. Det kan du gøre med en kraftigere router, ved at bruge en wifi extender/repeater, og ved at oprette wifi access points eller et mesh netværk.
Hvis du i øjeblikket har mobilt bredbånd (f.eks. 5G-internet) eller internet via kabel-tv-stik (coax), kan du få bedre internet ved at opgradere din løsning til fibernet.
Se her, hvad prisen på fibernet er.
Udover at du får bedre og mere pålideligt internet ved at overgå til en fiberløsning, kan du faktisk også opleve, at din bolig stiger i værdi. Læs mere om fibernet og boligværdi her.
Du kan forlænge dit trådløse netværk på flere forskellige måder. Den mindst krævende måde er ved at eksperimentere med 2,4 GHz og 5 GHz. Det er navnene på de frekvensbånd, som vores enheder kan finde wifi-forbindelsen på.
Tommelfingerreglen er, at 2,4 GHz når bredere ud, men med en langsommere hastighed, hvor 5 GHz når mindre bredt ud, men med en hurtigere hastighed.
En anden måde at forlænge dit trådløse netværk på er ved at bruge en wifi extender/repeater. Det er en lille enhed, som blot skal tilsluttes stikkontakten, og som viderefører signalet fra routeren.
En tredje måde er ved at oprette et access point. Det er en enhed, lidt ligesom extender/repeater, men her skal enheden forbindes med et kabel fra routeren i stedet for at være trådløs via wifi.
En fjerde måde er med et mesh netværk. Det er lidt ligesom en extender/repeater, men hvor alle enhederne (noderne) taler sammen og danner ét stort, sammenhængende netværk i stedet for blot at videreføre signalet.
Repeater og extender er reelt set synonyme med hinanden. Navnet “repeater” beskriver, hvordan det trådløse netværk forlænges (altså ved at gentage det) – mens navnet “extender” beskriver formålet med enheden (nemlig at udvide rækkevidden).
Når du støder på de to begreber, skal du blot gå ud fra, at der er tale om ét og det samme.
Rækkevidden på en wifi repeater varierer meget og afhænger blandt andet af andre elektroniske signaler i hjemmet. Derfor kan det være svært at give et præcist tal på, hvor langt signalet rækker. Mange repeatere dækker typisk mellem 5 og 30 meter - alt efter model og omgivelser.
GHz er frekvensbånd – altså den frekvens, hvor internettet kan findes af dine enheder. Lidt ligesom når du i gamle dage skulle finde den rette frekvens på radioen.
Hvilken af de to der er bedst, kommer an på, hvad dine behov er. De to frekvensbånd er nemlig gode til hver deres ting. Hvis du gerne vil have hurtigere internet, er 5 GHz det bedste valg af frekvens, men så går du lidt på kompromis med rækkevidden.
Dyk ned i frekvenser her.
Ja, men det er langtfra den optimale placering af en router. Et skab dæmper nemlig wifi-signalet - især hvis skabet er lavet af metal eller er af massive trævægge.
Du får derfor det bedste signal, hvis routeren står frit og ikke er gemt væk i et skab.
En almindelig router sender typisk signalet omkring 20–30 meter ud i alle retninger. Vægge, møbler og andre elektroniske enheder reducerer rækkevidden, mens beton- og murstensvægge svækker signalet mest.