Gå til indhold

Elbil vs benzinbil: Hvad er forskellen?

En elbil er typisk billigere i drift, mens benzinbilen kan være billigere at købe, især hvis du kigger på brugt bil. Hvad der passer bedst til dig? Det afhænger af, hvor meget du kører, hvor du lader, bilens forbrug og prisen du betaler for strøm eller benzin.
Mand i en grøn stribet t-shirt har et forvirret udtryk i ansigtet for han ved ikke hvad lovforslaget om sænket elafgift betyder for ham, som elforbruger. Bliv klogere her.

Elbil vs. benzinbil - kort sammenligning

Her får du en kort sammenligning over de vigtigste forskelle mellem elbil og benzinbil:

  • Drivmiddel: En elbil kører på strøm, mens en benzinbil kører på benzin.
  • Pris pr. 100 km: Elbilen er typisk billigere pr. 100 km, hvis du lader hjemme. Benzinbilen er ofte dyrere i drift, afhængigt af benzinpris og hvor langt bilen kører på literen.
  • Anskaffelsespris: Ny som brugt, kan en elbil være dyrere at købe. En benzinbil kan derimod være billigere, hvilket især gælder, hvis du køber brugt.
  • Service: En elbil har færre bevægelige dele. Men det er ikke ensbetydende med, at den ikke skal serviceres en gang imellem. Det samme gælder for en benzinbil, der som bekendt har flere bevægelige motordele, der slides med tiden.
  • Lokal udledning: En elbil har ingen udstødning under kørsel. En benzinbil udleder CO2 og partikler fra udstødningen, mens du kører.
  • Hverdag: En elbil giver især god mening, hvis du kan lade hjemme. En benzinbil kan være mere fleksibel på lange ture, hvor du ikke vil planlægge ladestop.

Når vi sammenligner benzin- og elbilen, så er det særligt ét specielt sted hvor vi rent økonomisk retter vores fokus. Hvor dyrt det er, at køre i bilen. Og netop derfor har vi skrevet lidt om hvad det koster at lade en elbil

Tre screenshots af visning af dynamiske priser i EWII Opladnings-app

Hvad er billigst: elbil eller benzinbil?

En elbil er ofte billigere pr. kilometer, hvis du primært lader hjemme. Det skyldes, at en elbil typisk bruger omkring 15–20 kWh pr. 100 km. Hvis du lader hjemme, kan prisen derfor ofte lande lavere end i en benzinbil, hvor prisen afhænger af både literpris og hvor langt bilen kører på literen.

Som regneeksempel:

  • Elbil ved hjemmeladning: Bruger bilen ca. 20 kWh pr. 100 km, og betaler du 2 kr. pr. kWh, koster det omkring 40 kr. at køre 100 km.
  • Benzinbil: Kører bilen ca. 15 km pr. liter, og koster benzinen 17 kr. pr. liter, koster det omkring 113 kr. at køre 100 km.

I dette regneeksempel koster det næsten tre gange så meget at køre 100 km på benzin som på strøm. Men priserne svinger selvfølgelig, og især om sommeren og i weekenderne kan strømmen være rigtig billig. Her er der gode chancer for, at du kan lade hjemme for under 50 øre pr. kWh, og så koster 100 km kun en flad 10’er. Det er næsten 90% billigere end benzinbilen.

Forskellen viser også, hvorfor elbilen ofte er billigere i drift. Især hvis du kan lade hjemme og flytte opladningen til de billigere timer. Det kan en smart opladnings app ofte hjælpe dig med at planlægge.

En anden ting, der spiller ind, er nettariffen. Det er prisen for at få strømmen transporteret hjem til dig. Lader du på tidspunkter, hvor elnettet typisk er mindre belastet, betaler du ofte mindre i nettarif end i timerne omkring aftensmaden. Du kan læse mere om nettariffer og hvad de betyder for din elpris. 

Hvad koster elbil og benzinbil om året?

Det afhænger blandt andet af, hvor langt du kører, om du lader hjemme, og benzinpriser.

For en benzinbil afhænger årsudgiften af benzinpris og brændstofforbrug. Kører bilen eksempelvis 15 km/l, bruger du omkring 1.333 liter benzin på 20.000 km. Ved en benzinpris på 17 kr. pr. liter svarer det til cirka 22.700 kr. om året.

Overvejer du at skifte fra benzinbil til elbil, kan du også læse mere om fordele ved elbiler.

Mand i morgenkåbe og paryk sidder på sofa og krammer en ladeboks fra EWII

Elbil eller benzinbil: Hvad skal du vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvad der er bedst for dig at vælge. Det afhænger nemlig af din økonomi, din hverdag, dine kørselsvaner og dine præferencer. Nogle af os kan godt lide motorlyde og ville aldrig være foruden. Andre har det fedest, hvis de får prøvet en elbil. Sådan er vi heldigvis allesammen forskellige.

Du kan vælge en elbil, hvis:

  • Du kan lade hjemme eller tæt på din bolig
  • Du vil have lavere pris pr. kilometer
  • Du kører mange korte og mellemlange ture
  • Du kan planlægge din opladning på længere ture

Du kan vælge en benzinbil, hvis:

  • Du ikke kan undvære lyden af en motor
  • Du vil have lavere indkøbspris her og nu
  • Du ofte kører langt uden fast rute
  • Du ikke har adgang til nem opladning
  • Du køber brugt bil og har et stramt budget
  • Du vil undgå at tænke på ladestandere

Overvejer du at skifte til elbil? Se EWIIs ladeløsninger til elbil.

Du kan overveje en plug-in hybrid, hvis:

Der findes også en løsning, hvor du kan kombinere benzinmotoren med en elbilsmotor. Hvis du gerne vil køre kortere ture på strøm, men stadig gerne vil have benzinmotoren som backup på længere ture. Du bør dog være opmærksom på, at en plug-in hybrid kun giver mening, hvis du faktisk får den opladet og bruger elmotoren i hverdagen.

Uanset hvad du vælger, er det en god idé at regne på dine egne kilometer, før du beslutter dig. Dine gennemsnit er fine som pejlemærke, men din hverdag er det vigtigste regnestykke.

Ofte stillede spørgsmål om elbiler vs benzinbiler

Det afhænger af bilens pris, dit kørselsbehov, din elpris og hvad du sammenligner med. Jo mere du kører, og jo mere du kan lade hjemme, jo hurtigere kan den lavere driftspris begynde at opveje en højere anskaffelsespris.

Du må have den gode gamle regnemaskine frem og gå løs på tasterne, så du kan få en indikation på, om en elbil er noget for dig. 

Service er typisk billigere på en elbil, fordi den har færre bevægelige og servicekrævende dele. Men elbilen skal stadig vedligeholdes, blandt andet med tjek af bremser, dæk, kølervæske, lygter og klimaanlæg. Prisen afhænger af værkstedet, bilmærke og bilens alder blandt andet. 

Serviceintervallerne er også ofte længere mellem elbiler end benzinbiler. 

Eksempelvis kan en elbil typisk koste omkring 20-40 kr. pr. 100 km ved hjemmeladning. En benzinbil kan koste væsentligt mere, afhængigt af benzinpris og hvor langt bilen kører på literen. Bruger du offentlig lynladning, kan elbilens pris pr. 100 km dog blive højere. 

Ja, som hovedregel er det. Især hvis du lader hjemme, er prisen pr. kilometer ofte lavere i en elbil end i en benzinbil. Den samlede økonomi afhænger dog også af anskaffelsespris, værditab, service, forsikring og hvor meget du kører.