Gå til indhold

Hvad er Nettarif

Nettarif er den pris, du betaler til dit netselskab for at få strømmen transporteret hjem til din bolig. Prisen afhænger af dit netselskab og kan variere med tidspunktet på døgnet og årstiden.

Forstå din nettarif og planlæg dit elforbrug

Ud over at betale dit elselskab for selve strømmen, betaler du også dit netselskab for at få den transporteret hjem til din stikkontakt. Det kaldes nettarif, og du kan mindske din betaling for transport ved at flytte noget af dit elforbrug til tidspunkter med en lavere nettarif.

Læs med her og få overblik over døgnets tarifperioder, forskellen på sommer- og vintertariffer, og hvor du finder priserne hos dit netselskab. Vi viser også, hvordan du kan planlægge dit forbrug i EWII Energi og vælge en elaftale, der passer til dine vaner.

Grafik der illustrerer nettariffer for en forbruger med TREFOR El-net, som netselskab. I 2023 trådte nettarif model 3.0 i kraft, og betød at det blev dyrere at bruge strøm i kogepunktet fra kl. 17-21, men til gengæld billigere at bruge strøm om natten kl. 00-06.

Hvornår er nettariffen billigst?  

Nettariffen er typisk billigst om natten fra kl. 00 til 06 og dyrest i spidslasten, som er timerne mellem kl. 17 og 21. I tabellen nedenfor kan du se, hvordan døgnet er opdelt i tre tarifperioder:

 

Tidspunkt Tarifperiode Prisniveau for transport
Kl. 00-06 Lavlast Lavest
Kl. 06-17 og
Kl. 21-24
Højlast Mellem
Kl. 17-21 Spidslast Høj

Denne opdeling af tarifperioderne er en del af tarifmodel 3.0, som kom i januar 2023. Siden har flere elnetselskaber indført modellen, herunder TREFOR, som opererer i trekantsområdet.

Tidsperioderne er de samme alle ugens dage, og priserne afhænger også af, om det er sommer eller vinter.

Se aktuelle priser for nettariffen for TREFOR Elnet.

Hvad er forskellen på sommer- og vintertariffer?  

Om vinteren er nettariffen højere, da vi typisk bruger mere strøm på denne tid af året. Så fra oktober til marts vil du opleve en højere nettarif (vintertariffen) end fra april til september, hvor sommertariffen er aktiv. 

I illustrationen kan du se et eksempel for en kunde i TREFOR Elnets forsyningsområde. Den viser, hvornår nettariffen er billigst (ved lavlast) og dyrest (ved spidslast) i løbet af døgnet.

Så nu er der endnu mere grund til at overveje, om noget af dit elforbrug kan flyttes til de billige timer.

Hvad koster nettariffen på min adresse?

Prisen for din nettarif afhænger af dit netselskab, din kundegruppe og tidspunktet, hvor du bruger strøm. Der er derfor ikke én nettarif, der gælder for alle i Danmark.

Er du i tvivl om, hvilket netselskab du hører til?

Indtast din adresse i søgefeltet nedenfor, og find ud af det.

Hvorfor varierer nettariffen fra område til område?

Netselskaberne har forskellige omkostninger til elnettet. For eksempel har områdets geografi, antallet af kunder og behovet for drift og vedligeholdelse betydning for priserne.

Men selvom dit netselskab fastsætter priserne, gøres det efter en metode, som Forsyningstilsynet har godkendt. De fører også løbende tilsyn med, at netselskaberne følger de godkendte metoder og regler for tariffer.

Du betaler for strøm til dit elselskab og for transport (nettarif) til dit netselskab. Men du får kun én samlet regning fra dit elselskab.

Dreng og far står i køkken med madvarer og elapparater omkring sig.

Gælder nettariffen både ved fast og variabel elpris?  

Nettariffen gælder og skal betales, uanset om du har en fast eller variabel elaftale. Har dit netselskab forskellige tariffer i løbet af døgnet, kan du mindske transportbetalingen ved at flytte dit forbrug til en af de billige tarifperioder.

Med en variabel elaftale skal du se på både elprisen og nettariffen. Strømmen kan nemlig godt være billig på et tidspunkt, hvor transporten er dyrere.

Derfor bør du sammenligne prisen inklusive transport og afgifter, når du planlægger dit forbrug.

Hvad kan jeg gøre ved stigende nettariffer?

Vær opmærksom på, hvornår på døgnet du bruger strøm. Det er også en god idé at se på, hvor du kan spare på selve forbruget.

Læs, hvordan du kan spare på strømmen

Vil du forsøge at sænke din elregning yderligere, kan en elaftale med flexafregning være en mulighed. Hvis du kan flytte noget af dit elforbrug til de timer, hvor både elprisen og nettariffen er lave, kan du spare på din elregning.

Du kan også se nærmere på den elaftale, der passer til dit forbrug og dine vaner. 

Planlæg dit elforbrug i appen EWII Energi

Planlæg dit elforbrug i EWIIs app

Skal tøjet vaskes, opvaskemaskinen køre eller elbilen lades? I EWIIs app kan du bruge funktionen Planlæg til at se, hvornår det bedst kan betale sig at bruge strømmen.

Du vælger opgaven, hvor lang tid den tager, og hvornår den skal klares. Så finder appen det billigste sammenhængende tidspunkt inden for dit valgte tidsrum.

Du kan bruge Planlæg på to måder:

  1. Planlæg på forhånd - Indstil fx opvaskemaskinen om morgenen til at starte på det tidspunkt på dagen, som appen anbefaler. 

  2. Få en påmindelse - Du får besked på din telefon, når det er tid til at tænde for dit elapparat. Du skal blot tillade notifikationer fra EWII-appen. 

Appen tænder ikke dine elapparater for dig – den hjælper dig med at finde det bedste tidspunkt.

Planlæg dit elforbrug

Stikkontakt på lysegrøn baggrund. Men hvad er elafgift, når jeg bruger strøm?

Hvorfor ændrer nettariffen sig?

Nettariffen ændrer sig for at flytte forbruget væk fra de timer, hvor mange bruger strøm samtidig. På den måde kan det eksisterende elnet udnyttes bedre, så behovet for udbygning begrænses.

I de senere år er det danske elnet nemlig blevet mere og mere udfordret. Flere og flere danskere har anskaffet sig en elbil, og generelt bruger vi mere strøm i de danske hjem end tidligere.

Hvis færre af os tanker strøm på elbilen kl. 18, hvor vi for øvrigt også gamer, streamer tv, vasker tøj, sætter opvaskeren i gang og laver mad, og i stedet fordeler vores forbrug ud over dagen, vil vores elnet takke os. Eller det vil i hvert fald blive skånet lidt, hvilket kan fjerne noget af presset på elnettet.

En anden – og ikke uvæsentlig årsag – er strømtab. For når strøm skal transporteres over store afstande – f.eks. fra en vindmølle ude på havet ind til en forbruger, så sker der strømtab undervejs på ruten. Og med de stigende priser på strøm, kan netselskaberne se frem til et større økonomisk tab – som følge af strømtab. Og de penge skal dækkes ind.

Godt at vide om nettariffer

Ja, det er der. Din nettarif er afhængigt af hvilket elnetselskab, der transporter strømmen til din adresse - du vælger ikke selv. Elnetselskabernes priser er ikke ens i hele landet. Du kan se hvilket elnetselskab, du er tilknyttet på din seneste elregning.

Prisen for transport af strøm - også kaldet nettarif, udgør kun en del af din samlede elregning. Men når den del stiger og forskellen på billige og dyre tidspunkter vokser, så kan du naturligvis også se det på din elregning.

Formålet med de tre prisniveauer for transport af strøm er, at få forbrugerne til at fordele deres strømforbrug mere jævnt over døgnet. Ved at fordele strømforbruget mere jævnt, udnytter vi i fællesskab elnettet bedre. 

På nogle tidspunkter er vores strømforbrug nemlig så højt, at vi mangler strøm fra sol og vind i elnettet, så vi må producere el med f.eks. gas for, at der er strøm nok til alle.

Forestil dig strømmen som en tur på motorvejen. Netselskabet ejer og vedligeholder vejen – altså elnettet – og sørger for, at strømmen overhovedet kan komme hjem til dig. Det er dem, der står for kablerne i jorden og måleren på væggen. Det er også netselskabet, der kommer og læser din elmåler af.

Elselskabet – det er os hos EWII – er dem, du selv vælger, og som du køber selve strømmen af. Det er os, der sender dig regningen for dit elforbrug, og som du kan ringe til, hvis du har spørgsmål, brug for rådgivning eller gerne vil skifte elaftale.

Kort sagt:

  • Netselskabet ejer infrastrukturen og sørger for, at strømmen når frem.
  • Elselskabet sælger dig strømmen og hjælper dig med den bedste løsning.

Du kan ikke selv vælge netselskab – det bestemmes af, hvor du bor. Men du kan frit vælge elselskab.

Mand med et forvirret ansigtsudtryk, da han ikke ved, hvad et spottillæg er

Viden om el

Hvad er spottillæg?

Lær forskellen på spotpris og spottillæg, og se, hvorfor abonnement, elforbrug og gebyrer også tæller, når du vælger elaftale.