Gå til indhold

Vintertariffer 2026

Fra oktober til marts bliver det dyrere at transportere strøm til din bolig. Det skyldes den såkaldte vintertarif, som kan mærkes på din elregning. I denne guide forklarer vi, hvad vintertariffen betyder for din elregning, og hvornår du sparer mest ved at flytte forbruget.

Når vi træder ind i vinterhalvåret, er det ikke kun frosten, der melder sin ankomst. Vinterhalvåret medbringer også en dyrere elregning, som skyldes vintertariffen.

Men hvad er en vintertarif, og hvad dækker den egentlig over, og kan du undgå at betale mere end nødvendigt?

Det giver vi dig svaret på her!

Hvad er en vintertarif?

En vintertarif er den pris, du betaler for at få transporteret strøm gennem elnettet fra oktober til marts. Den er højere end om sommeren, fordi elnettet bliver belastet mere, når vi bruger mere strøm i de kolde måneder.

Du kender det sikkert fra din elregning. Prisen for selve strømmen er én ting, men transporten kan ændre sig alt efter årstid og tidspunkt på døgnet.

Vintertariffen findes, fordi vi bruger mere strøm i hjemmene om vinteren. Flere tænder for varmepumpen, oplader elbilen og laver mad tidligt på aftenen. Det øger presset på elnettet, som altså gør det dyrere at transportere strøm i vinterhalvåret.

Læs mere: Nettarif - hvad er det?

Kvinde fylder opvaskemaskine

Hvad koster vintertariffen i 2026?

Nettariffen er ikke den samme i hele Danmark. Den bliver fastsat af dit lokale netselskab, som ejer elnettet i dit område. EWII opkræver nettariffen som en del af din elregning, men det er ikke EWII som elselskab, der bestemmer prisen på transport af strøm.

Som eksempel ser nettarifferne sådan ud hos netselskabet TREFOR El-net fra oktober 2026 og seks måneder frem:

Lavlast (kl. 24–06): 5,36 øre/kWh
Højlast (kl. 06–17 og Kl. 21–24): 16,10 øre/kWh
Spidslast (kl. 17–21): 48,29 øre/kWh

Kilde: TREFOR Elnet priser. Priserne er inkl. moms.

Lavlast, højlast og spidslast

Døgnet er typisk delt op i tre prisniveauer:

  • Lavlast (24-06): Her er transporten af strøm billigst, fordi belastningen på elnettet er lavest.
  • Højlast (06-17 og 21-24): Her ligger prisen på et mellemtrin, fordi der er mere aktivitet på elnettet.
  • Spidslast (17-21): Her er nettariffen højest, fordi der typisk er mange, som laver mad, tænder for opvarmning og oplader elbilen.

Den største forskel ligger mellem lavlast og spidslast.

Se priserne time for time

Efterår i skoven

Hvornår gælder vintertariffen i 2026?

Vintertariffen gælder kun i vinterhalvåret, hvor elnettet typisk er mere belastet. Derfor betaler du en højere pris for transport af strøm i vintermånederne end i sommermånederne.

Vintertarif-perioden (oktober–marts)

Vintertariffen gælder fra 1. oktober til 31. marts. I den periode betaler du en højere pris for at få transporteret strøm gennem elnettet til dit hjem – uanset om du er elkunde hos EWII eller andre. Det er nemlig dit netselskab, der bestemmer nettariffen og ikke os som elselskab.

Sådan adskiller den sig fra sommertariffen

Fra april til september er nettariffen lavere. Vejret er mildere, vi bruger mindre strøm til opvarmning, og elnettet er ikke nær så belastet som om vinteren. Derfor falder prisen for transport af strøm i de måneder.

Sådan sparer du på vintertariffen

Du kan ikke undgå vintertariffen, men du kan påvirke, hvornår du betaler mest for transporten af strøm. Det vigtigste er at flytte noget af dit forbrug væk fra de dyreste timer og over i perioder, hvor nettariffen er lavere.

Flyt dit forbrug til lavlast (nat)

Lavlast er de timer, hvor de færreste bruger strøm. Derfor kan det betale sig at flytte noget af hjemmets fleksible elforbrug til lavlasttimerne, hvis det passer ind i din hverdag.

Det kan for eksempel være opvaskemaskine, vaskemaskine eller tørretumbler, hvis du kan bruge timerfunktionen og følge producentens anbefalinger.

Elbil, varmepumpe og andre store forbrugere

Jo større dit elforbrug er, jo større betydning kan tidspunktet have. F.eks. bruger en elbil, varmepumpe eller en anden større installation langt mere strøm end almindelige småapparater.

Derfor kan der være mere at hente ved at bruge dem uden for de dyreste timer.

Med en elbil handler det ofte om at sætte opladningen til de billigere timer. Med en varmepumpe kan det i nogle tilfælde give mening at planlægge forbruget, så boligen ikke skal bruge mest strøm, når nettariffen er højest.

Billigste ladeløsning: Sådan lader du billigst op

Ofte stillede spørgsmål om vintertariffer

Det afhænger af dit netselskab, og hvornår på døgnet du bruger strøm. Som udgangspunkt er nettariffen højest i de timer, hvor flest bruger strøm, og lavest om natten. Tjek dit lokale netselskabs prisliste for de konkrete priser.

Vintertariffen gælder typisk fra 1. oktober til 31. marts. Fra april til september gælder sommertariffen, hvor nettariffen normalt er lavere. Tjek altid de præcise datoer hos dit netselskab.

Transporten af strøm er typisk billigst om natten i lavlasttimerne, hvor belastningen på elnettet er lavest. Har du fleksibelt forbrug, kan det derfor være en fordel at flytte noget af det til de billigere timer.

Ja, transportdelen af elregningen kan stige i vinterperioden, fordi nettariffen typisk er højere fra oktober til marts. Hvor meget det betyder for din regning, afhænger af dit forbrug, dit netselskabs priser og hvornår på døgnet du bruger mest strøm.

Tal på mørkeblå baggrund. Elprisen time for time de næste 24 timer frem fastlægges hver dag kl. 13 på elbørsen Nord Pool. Her kan du se den rå pris på dit el time for time.

Dit forbrug

Kan elprisen blive negativ?

Ja – det lyder skørt, men det sker faktisk. I nogle timer kan elprisen gå i minus. Men hvordan giver det mening? Og hvad kan du som elkunde egentlig bruge det til? Det dykker vi ned i her.