God ladeskik når du lader din elbil på farten
Uanset om du kører elbil på skiferie i de sneklædte norske fjelde, styrer elbilen på sommerferie ved solrige sydlige kyster eller du bare ofte lader på farten, kan det betyde trængsel og endda kø ved ladestanderne.
Men vi kan alle bidrage til at ladepauserne bliver uden for meget spænding ved at følge de uskrevne regler og hensyn, som vi kalder god ladeskik.
Derfor får du her 5 råd om god ladeskik, når du triller rundt i landskabet.
De fleste elbiler lader hurtigst op mellem cirka 20 og 80 procent batteri. Når batteriet nærmer sig 100 procent, falder ladehastigheden markant. Derfor er det ofte både hurtigere for dig - og mere hensynsfuldt over for andre - at køre videre, når du har 80 procent på batteriet.
Har du besluttet dig for at lade til 100 %, så er det en god ide, at gøre dagen inden afgang, så du starter turen med helt fyldt batteri. Men hos FALCK anbefaler de at også at du holder opladningen på mellem 20-80 % for batteriets skyld.
Ladeplads rimer ikke på parkeringsplads. Det er en plads, du holder på, mens du lader. Og det er altså god stil, at du flytter bilen, når den er færdig med at lade, så den næste kan komme til. Især ved travle ladeparker på ferieruter kan det gøre en stor forskel for det kollektive feriehumør.
Flere operatører pålægger en spærreafgift, hvis du bliver holdende efter endt opladning. Og enkelte steder kan du risikere at blive beriget med en p-bøde – så rub lige neglene, når du har ladet færdig ikk’.
Du kan læse mere om parkeringsregler på elbilpladser her.
Hvis din bil højst suger 150 kW til sig, så er der ingen grund til, at du holder og blokerer for en 300 kW lynlader.
På travle dage kan det være mere hensynsfuldt at vælge en lader, der matcher bilens behov, så de hurtigste pladser er ledige til biler, der kan udnytte dem. Så undgår du også folk der peger fingre og dødsblikket fra de andre bilister.
Synes du det er træls, når personen foran dig i supermarkedet insisterer på at betale 347 kroner i 50-ører fra den sparegris, som lige er blevet slagtet? Så synes du garanteret også det er træls at vente på tekniske problemer ved standeren.
Uanset om du starter opladningen med ladebrik, ladekort, fra appen i lommen eller med dit betalingskort, så sørg for, at du har styr på det hele inden afgang.
Vidste du, at du kan bruge EWIIs lade-app i hele Europa?
Nogle er erfarne elbilister. Andre er på deres første lange tur.
Derfor kommer du langt med lidt tålmodighed, et smil og måske et godt råd, hvis du møder en, som ser panisk, forvirret eller opgivende ud ved ladestanderen.
Uanset hvor i verden du bevæger dig hen, må du have en fornøjelig tur.
Se også vores 7 gode råd til at køre på sommerferie i elbil.
Allerede inden du sætter dig bag rattet, kan du praktisere god ladeskik. Planlæg din ferierute hjemmefra, og vælg ladeparker med flere ladestandere. Det mindsker risikoen for kø og stress undervejs.
Det er naturligvis et temperamentsspørgsmål, om du vil køre batteriet helt til 2% inden du drejer af mod en lader. Men hvad så, hvis den ikke virker? Eller der ikke er dækning på din mobil, så du kan sætte laderen i gang?
En anbefaling herfra er, at du ankommer til laderen med nok strøm til, at du kan køre videre, hvis det af den ene eller anden grund bliver nødvendigt.
Dét er også rart at vide, når du skal lade på farten
Der er ikke et enkelt svar på, hvor det er billigst at lade på farten. Prisen på offentlige ladestandere varierer nemlig fra ladeoperatør til ladeoperatør. Derudover er der også både dynamiske og faste priser. Og igen kan prisen variere alt efter om du har et opladningsabonnement eller ej.
Bliv klogere i artiklen Hvad koster det at lade en elbil?
Ja, du kan lade din elbil på alle offentlige ladestandere – enten ved at scanne en QR-kode, med et ladekort eller -brik, med dit almindelige betalingskort eller via en ladestander app.
Ja, Google Maps kan vise ladestandere og give dig en rutevejledning hen til en specifik ladelokation, hvor du også kan se, om der er ledige standere. Du kan dog endnu ikke planlægge en rute med flere ladestops i Google Maps.
Det kan ske, at internetforbindelsen til ladestanderen eller din smartphone er nede lige når du skal til at lade.
Derfor er det en god ide også at have et eller flere fysiske ladekort med på turen, som back-up. Der er ikke et enkelt ladekort eller ladebrik, der er bedst til hele Europa, da forskellige udbydere er udbredt i forskellige lande.
For at sikre en god dækning på din tur, kan det anbefales at have en kombination af ladebrikker fra flere udbydere:
Det er også en god ide at medbringe et kreditkort, der kan bruges til at betale for opladning.
De fleste anbefalinger lyder, at du minimerer antallet af gange, du lader dit batteri til 100 %. Det slider mere på dit batteri, når du lader til 100. Det er ikke sådan, at det sker akut - men over tid. Ofte er en opladning til 100 % heller ikke særlig effektiv - særligt når du er oppe omkring de 80 % og liige mangler det sidste.
Mange elbilister sørger for at 'fylde batteriet op' hjemmefra, inden en lang tur.
Men du skal være opmærksom på, at der er forskel på elbilers batterier. Er du i tvivl, så prøv at undersøge hvad bilproducentens specifikke råd er.
Det enkle svar er, når du er færdig med at lade. Det er god kotyme, at flytte sig, når du har fået ladet nok op, til at du kan køre videre.
Nogle ladeoperatører har introduceret en spærreafgift, som bliver pålagt, hvis du ikke flytter bilen, efter du har ladet. Grænsen kan variere fra 5-15 minutter, og det er dit ansvar som bilist at vide det.
På nogle offentlige ladepladser er der en tidsbegrænsning på (eksempelvis 3 timer). Det er også god skik at overholde det - og husk at bruge p-skiven.
Vi kan ikke give dig en 100 % vandtæt opskrift på, hvordan du undgår kø ved landestanderne, når du kører på ferie.
Men - hvis du tager dine forholdsregler, så kan du gøre kø-selv-ferien lettere for dig og familien: