EWIIs forsyningsområde på vand
Vi leverer rent og frisk drikkevand til ca. 53.000 husstande i Trekantområdet. Vandet kommer fra vores 10 vandværker, som alle er placeret i vores forsyningsområde.
Få overblik over EWIIs vandværker og vandtårne i Trekantområdet
- Tørskind Vork Vandværk, Fredericia
- Follerup Vandværk, Fredericia
- Kongsted Vandværk, Fredericia
- Kaltofte Vandtårn, Fredericia
- Søndre Vandværk, Vejle
- Lysholt Vandværk, Vejle
- Søndermarkens Vandtårn, Vejle
- Viborgvejens Vandtårn, Vejle
- Trudsbro Vandværk, Kolding
- Søndre Vandværk, Kolding
- Østre Vandværk, Kolding
- Middelfart Vandværk, Middelfart
- Svenstrup Vandværk, Middelfart
- Staurbyskov Vandværk, Middelfart
Find også de private vandværker i Trekantområdet
Her kan du se, hvor de private vandværker ligger og hvilket område, de forsyner med vand:
Vandets hårdhed
Når man måler vandets hårdhed, måles det i °dH (Deutsche Härte). Det bestemmes ud fra indholdet af kalk og magnesium. Jo højere indhold af kalk og magnesium, jo større hårdhedsgrad har vandet.
Blødgøringsanlæg
Vi anvender ikke central blødgøring af vand i vores forsyningsområde.
Beslutningen er baseret på konstaterede hårdheder mellem 9-15˚dH i størstedelen af det vand, der indvindes i forsyningsområdet, og mindre indvundne mængder på Fyn med en hårdhed på op til 22˚dH, der opblandes med vand fra Jylland i forbindelse med distribution til kunder.
Baggrunden for beslutningen er Naturstyrelsens rapport om ”Central blødgøring af vand” fra 2011. Den konkluderer, at central blødgøring af vand først er et relevant virkemiddel ved hårdheder over ca. 15˚dH.
Som et eksempel i rapporten tages der udgangspunkt i en reduktion af hårdhed fra 17 til 8˚dH, hvor der ikke bevises en samfundsmæssig gevinst ved dette. Vandet skal være hårdere, før det kan betale sig. Derudover anbefales det ikke at blødgøre vandet til en værdi under 5-6˚dH, da det vil tære på alle installationer.
Boring
Vi pumper grundvand op fra 72 vandboringer.
Grundvandet der indvindes er generelt af god kvalitet. Vi arbejder hele tiden med at finde nye kildepladser og renovere eksisterende boringer.
Formålet er at minimere risikoen for, at pesticider finder vej til grundvandet via boringerne.
Iltning
Iltningen har betydning for friskheden og den gode smag. Råvandet iltes på vandværket ved at blæse luft gennem det.
Iltningen udfælder jern og mangan og frigør luftarterne svovlbrinte, kuldioxid og methan.
Fakta om drikkevand
Filtrering
Det iltede vand bliver renset i sandfiltre.
Rensningen foregår ved biologiske og kemiske processer i filtrene, hvor jern, mangan og ammonium fjernes. På nogle vandværker bliver vandet filtreret to gange, inden det distribueres.