Søg tilskud til varme­pumpen

Du har mulighed for at søge om tilskud, når du køber din egen varmepumpe. Men hvad skal du vide? Det forklarer vi dig her.

Varmepumpepuljen 2023

Hvis du gerne vil søge om tilskud til køb af en varmepumpe, kan du søge tilskud via Energistyrelsens nye Varmepumpepulje, når den åbner. 

Tidligere hed den offentlige tilskudsordning Bygningspuljen, hvor man som boligejer kunne søge om tilskud til energirenovering af boligen - herunder at skifte til en varmepumpe

Men Bygningspuljen er lukket ned fra december 2022. Tilskudspuljen er i stedet for delt op i to puljer, hvor den ene pulje giver tilskud til varmepumper. 

Læs mere om Varmepumpepuljen på https://sparenergi.dk/soeg-tilskud 

Få en varmepumpe på abonnement - og lad EWII søge om tilskuddet

Skrotningsordningen er en anden mulighed for at få tilskud til varmepumpen. Den har du dog som privat person ikke selv mulighed for at søge tilskud i. 

Men det kan EWII gøre for dig, hvis du vælger en varmepumpe på abonnement

Abonnementet gør det simpelt og nemt for dig at have en varmepumpe. Og så slipper du samtidigt for selv at bøvle med ansøgning og tidsfrist.

Om du kan få tilskud til varmepumpen afhænger dog af, hvilken varmekilde du skifter fra. 

Se hvilke varmekilder der giver tilskud til varmepumpen

Typiske spørgsmål og svar

Hos EWII får du en varmepumpe på abonnement til 0 kr. i udbetaling. Du slipper for at sætte dig ind i, hvilken varmepumpe du skal vælge, du kender dine udgifter hver måned, og du skal ikke bekymre dig om drift, service og vedligeholdelse. 

Du slipper kort sagt for bøvlet – vi klarer alt for dig:

  • Vi afkobler dit gamle fyr
  • Vi installerer og monterer din varmepumpe
  • Vi søger om tilskud
  • Vi sørger for lovpligtig service hvert år
  • Vi overvåger og sikrer, at varmepumpen virker
  • Vi klarer løbende vedligeholdelse og sørger for eventuelle reparationer

Skifter du dit gamle olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe på abonnement hos EWII, slipper du for at lægge et engangsbeløb i udbetaling. Det vil altså sige 0 kr. i udbetaling.

I stedet betaler du et månedligt abonnement fra 500 kr. og dit varmeforbrug. Prisen pr. kWh varme fastsættes ud fra dit estimerede varmeforbrug og afregnes hver måned. Når året er omme, laver vi en årsafregning baseret på dit faktiske varmeforbrug. Minimumsforbruget er 12.000 kWh varme årligt.

Den samlede omkostning for et gennemsnitshus på 130 m2 udgør 2.413,33 kr. pr. md. ved 18.100 kWh varme årligt ved skift fra olie- eller gasfyr.

Der findes tre forskellige slags varmepumper, som er de mest almindelige typer:

  1. Luft til vand varmepumpe - helårsbolig
  2. Luft til luft varmepumpe - sommerhus
  3. Jordvarme – helårsbolig – også kaldet væske til vand varmepumpe

Hvilken varmepumpe du skal vælge, afhænger af hvad du skal bruge varmepumpen til. 

Skal varmepumpen bruges til at opvarme en helårsbolig, bør du vælge en luft til vand varmepumpe eller jordvarme.

En luft til luft varmepumpe egner sig bedst til et sommerhus, eller som en supplerende varmekilde til helårsboligen, der enten har oliefyr, gasfyr eller elvarme.

Hos EWII tilbyder vi kun en luft til vand varmepumpe.

Dyk mere ned i en luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe giver både varme og varmt vand i boligen, hvorimod en luft til luft varmepumpe blot blæser varm luft ud i rummet.

En luft til luft varmepumpe bruges derfor primært til sommerhuse, eller som supplement til anden varmekilde i helårsboliger, hvor den kan varme enkelte rum op. En luft til vand varmepumpe kan derimod levere både varme og varmt vand til helårsboliger – også når der er frostgrader udenfor.