Gå til indhold

Vil du stille op til EWIIs valg?

 

Kandidatopstillingen åbner den 3. september kl. 10.

 

 

 

Repræsentantskabet er den øverste myndighed i EWII, og snart kan du stille op som kandidat til repræsentantskabsvalget. Nedenfor kan du læse mere om repræsentantskabet, valget samt hvordan du stiller op.

Nedtællingen er i gang

Infomøde den. 2. september

Overvejer du at stille op til EWIIs repræsentantskab – eller vil du gerne vide mere om, hvad det indebærer?

Den 2. september kl. 17.00-18.00 inviterer vi til et virtuelt informationsmøde for alle, der er interesserede i at stille op til EWIIs repræsentantskab.

På mødet kan du blandt andet blive klogere på:
•    EWIIs formål, forretning og ejerskab
•    Repræsentantskabets og bestyrelsens rolle og opgaver
•    De praktiske rammer for at stille op som kandidat

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Du behøver ikke tilmelde dig. Klik blot på linket nedenfor ca. 5 minutter før mødet starter.

Bemærk, at det foregår i Teams. (Har du ikke Teams, så skal du klikke på linket og vælge at åbne mødet i browser).

 

Deltag i informationsmødet på Teams

Vær med til at dele ansvaret  

I dag kan du tænde for vandet, varmen og strømmen, når du vil. Sådan skal det også være i fremtiden. 

Få indflydelse på den energi, vi er fælles om at dele, og stil op til EWIIs repræsentantskabsvalg i efteråret 2026, hvor der vælges 120 medlemmer fra Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen, Middelfart & Bornholm. 

  • I perioden den 3.-24. september er der åbent for kandidatopstilling. 
  • I perioden den 2.-16. november er der åbent for at stemme på de opstillede kandidater.

 

Læs mere om EWII

Et stærkt udgangspunkt

Repræsentantskabsmedlemmer hos EWII får et stærkt udgangspunkt til både deres personlige og faglige profil.

  1. Netværk med andre

    Medlemmerne kan få erfaring fra arbejdet i repræsentantskabet på CV'et og udvide deres netværk med kollegaer i repræsentantskabet.
  2. Stor indflydelse

    Som repræsentantskabsmedlem kan man få indflydelse på hvilke emner der drøftes, rejse forslag og gøre en forskel, for der er nemlig direkte adgang til EWIIs ledelse.
  3. Indblik i koncernen

    I repræsentantskabet får man et stor indblik i hele koncernen og der er rig mulighed for at få svar på sine spørgsmål, dele bekymringer - og kort sagt få stillet nysgerrigheden.

Hvem kan stille op?

For at stille op, skal du f.eks. have bopæl, virksomhed eller sommerhus i EWIIs forsyningsområde, som er tilkoblet med en måler til vores distributionsnet af elnet, vand eller fjernvarme. Forsyningsområdet er i Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Bornholm. Det kræver ingen særlig baggrund eller viden at stille op – det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig. 

Video

Sådan stiller du op som kandidat

Ofte stillede spørgsmål om repræsentantskabet

Et repræsentantskab er den øverste myndighed og en demokratisk tænketank. Et repræsentantskab er forbrugernes stemme i alt det, der vedrører selskabets aktiviteter.

Og sådan er det også hos EWII.

Repræsentantskabet er bygget op af 6 valgkredse – i Vejen, Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Bornholm. I hver kreds er der valgt forbrugerrepræsentanter, som varetager vores fælles interesser.

I EWIIs repræsentantskab er der plads til at vende og dreje både store, samfundskritiske udfordringer, som for eksempel den grønne omstilling – lige som der også bliver drøftet mere nære emner, som eksempelvis anlægningen af et nyt vandværk.

Der er åbent for at stille op som kandidat til EWIIs repræsentantskab i perioden 3. til 24. september 2026.

I princippet kan alle, der er tilsluttet EWIIs distributionsnet med en el-, vand- eller varmemåler, stille op, når der er valg til EWIIs repræsentantskab. Du behøver ikke en have en faglig eller teknisk viden inden for energiforsyning.

Som almindelig forbruger af EWIIs forsyningsarter er du nemlig allerede kvalificeret. Det er vigtigt, at repræsentantskabet afspejler vores forbrugere og deres forbrugsmønstre – og derfor kan alle være kandidat til repræsentantskabet.

Hent valgregler

Der vælges 120 kandidater indenfor hver af de 6 valgkredse: Kolding, Vejen, Middelfart, Fredericia, Vejle og Bornholm.

Antallet af medlemmer i den enkelte kreds afhænger af antal kunder i valgkredsen, hvilket vi opgør den 1. september 2026.

 

I øjeblikket er fordelingen:

Kolding kredsen: 34 medlemmer

Vejen kredsen: 6 medlemmer

Middelfart kredsen: 9 medlemmer

Fredericia kredsen: 20 medlemmer

Vejle kredsen: 33 medlemmer

Bornholm kredsen: 18 medlemmer

Som medlem af repræsentantskabet vil du bl.a. få indflydelse på, hvem der bliver valgt ind i EWIIs overordnede koncernbestyrelse. Det er nemlig medlemmerne af repræsentantskabet, der vælger medlemmerne af koncernbestyrelsen iblandt sig – og som udpeger bestyrelsesformanden.

Repræsentantskabet kan rejse forslag og stille spørgsmål på repræsentantskabsmøderne og har mulighed for at få et dybt kendskab til EWII og et direkte talerør til EWIIs øverste ledelse og direktion.

Undersøg mere om repræsentantskabets rolle i vores vedtægter. 

Hent vedtægter

Ja, repræsentantskabsmedlemmerne vil få et mødehonorar for hvert repræsentantskabsmøde, de deltager i.

Se mødehonorar

Alle myndige og juridiske personer, der er registreret hos os med en fysisk tilslutning til EWII Koncernens distributionsnet af elnet, vand eller fjernvarme og har en måler, kan stemme.
 
Du har én stemme pr. installationsadresse. Læs mere i valgreglerne.

Kandidatlisten offentliggøres den 26. oktober 2026 – og du kan stemme fra 2.-16. november.

Der er åbent for at stemme på de opstillede kandidater til EWIIs repræsentantskab i perioden 2. til 16. november 2026.

Ja, som noget nyt tilbyder EWII alle kandidater at medvirke i en kandidattest og svare på en række spørgsmål. Når selve afstemningen går i gang den 2. november, kan du tage kandidattesten og se hvilke kandidater, der ligger tættest på dine holdninger og prioriteringer. Efter testen kan du se kandidaternes svar og eventuelle uddybninger. Du finder kandidattesten her på siden, når afstemningen går i gang. 

Bestyrelsesmedlemmerne vælges inden for hver valgkreds, dvs. repræsentantskabsmedlemmer i den pågældende valgkreds stemmer på de opstillede bestyrelseskandidater i den pågældende kreds.

På et konstituerende repræsentantskabsmøde går hver valgkreds ud i sit eget mødelokale, hvor valg af bestyrelsesmedlemmer i den pågældende kreds finder sted.

Repræsentantskabet vælger ved direkte valg bestyrelsens formand blandt bestyrelsens medlemmer.

Ved opstilling til bestyrelsesvalget kan kandidaterne samtidig stille op til posten som bestyrelsesformand.

Møder for repræsentantskabet

Det første repræsentantskabsmøde for det nyvalgte repræsentantskab er et konstituerende møde, som holdes den 17. december 2026 kl. 14.00.

Her er der valg af medlemmer til bestyrelsen og valg af bestyrelsesformand. Det er vigtigt at deltage i dette møde, så du kan få indflydelse på, hvem der skal være den øverste myndighed i EWII i de kommende 4 år.

Der er tre ordinære repræsentantskabsmøder om året. Første møde afholdes i april og sidste møde i november.


Det tredje repræsentantskabsmøde kan gennemføres som et temamøde, som en studietur eller et såkaldt 'besigtigelsesarrangement' og vil typisk være i september måned.

Møderne starter typisk kl. 14.00.

Repræsentantskabsmøderne holdes som udgangspunkt hos EWII på Kokbjerg 30 i Kolding.

 

Video

Hør formanden Anders Skovdal fortælle om jobbet

  • EWIIs vedtægter

    Mens det er valgreglerne, der danner grundlaget for valg af repræsentantskabet, er det EWIIs vedtægter, der rummer bestemmelserne for koncernens formål, og repræsentantskabets og bestyrelsens arbejde.

    Vedtægter
  • EWIIs Valgregler

    Valgreglerne danner rammen for repræsentantskabet. I valgreglerne finder du grundlaget for, hvordan EWIIs repræsentantskab vælges, information om repræsentantskabets sammensætning på tværs af valgkredse, og øvrige regler som følges i forbindelse med valg hvert fjerde år.

    Valgregler
Bestyrelsesformand Anders Skovdal (t.h.) og administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn (t.v.)

EWIIs bestyrelse 

Det er repræsentantskabets opgave at vælge EWIIs bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne vælges blandt medlemmerne af repræsentantskabet.

På lige fod med repræsentantskabet vælges bestyrelsen også for en 4-årig periode.

Se mere om EWIIs bestyrelse

Brug for hjælp til at stille op, så kontakt vores valgsupport

Ring eller skriv til vores valgsupport ved LUMI Global på hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00

88 44 01 50
valgsupport+ewii@lumiglobal.com