Gå til indhold

Få job og karriere i EWII

Kvinde og mand holder møde i sofaområde. De er glade for at have et job i EWII. Læs mere om job og karriere i EWII her.

Der findes ikke kun én karrierevej hos os. Har du lyst til at prøve noget nyt, bygge nye kompetencer eller tage større ansvar, bliver du mødt med tillid og opbakning.

Se ledige stillinger

Energi der giver plads til livet

Mange af os tænker først over el, vand, varme og internet, når det ikke virker. Hos EWII arbejder vi for, at det bare fungerer. Hver dag.
Vi er med til at udvikle den infrastruktur, som vi alle er afhængige af. Når flere elbiler, virksomheder og energiløsninger skal kobles på nettet, kræver det stærke forbindelser, robuste systemer og dygtige mennesker.

En ingeniør hos EWII udfører vigtige opgaver for fremtidens forsyning.

Sammen får vi hverdagen til at fungere

Fra elektrikere, tradere og projektledere til kunderådgivere, teknikere og specialister. Vi er mange forskellige fagligheder, men fælles for os alle er, at vi får samfundets vigtigste forbindelser til at fungere – el, vand, varme, internet, opladning og fremtidens energiløsninger.

Og vi kan se resultaterne af vores arbejde omkring os hver eneste dag.
Hvad laver en ingeniør? Læs om jobbet som ingeniør hos EWII

Høje ambitioner uden skarpe albuer

Hos EWII møder vi hinanden med fagligt ligeværd.

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når forskellige perspektiver mødes, og når mennesker føler sig set, hørt og respekteret for det, de kan. Derfor er der kort vej mellem afdelinger og ledelseslag, og derfor hjælper vi hinanden på tværs af organisationen.

Vi deler viden, samarbejder og løfter i flok. Ikke fordi nogen siger, vi skal – men fordi det er sådan, vi er sammen. Vi har høje ambitioner. Bare uden skarpe albuer.

Kvindelig og mandlig kollega kigger på skærm

Ansvar med indflydelse

Hos EWII tror vi på, at mennesker udvikler sig gennem ansvar.

Der findes ikke kun én karrierevej hos os. Har du lyst til at prøve noget nyt, bygge nye kompetencer eller tage større ansvar, bliver du mødt med tillid og opbakning.

Vi arbejder med komplekse og samfundskritiske opgaver, og vi giver plads til faglig nysgerrighed, initiativ og idéer. For når mennesker får ansvar, vokser de.

Hør hvordan hverdagen i EWII er for IT konulenterne Lars og Lene hos EWII.

 

Et spændende job skal ikke nødvendigvis fylde det hele.

Hos EWII handler et godt arbejdsliv om at kunne levere høj kvalitet på jobbet og samtidig have energi til familie, fritidsinteresser og alt det andet, der betyder noget.

Vi tror ikke på, at flest timer skaber de bedste resultater. Vi tror på frihed, fleksibilitet og tillid. For mennesker trives og præsterer bedst, når hverdagen hænger sammen.

Det er derfor, vi kalder det energi, der giver plads til livet 

Mød dine kommende kolleger

Vi er cirka 700 medarbejdere med vidt forskellige baggrunde og kompetencer.

Fælles for os er, at vi arbejder med løsninger, der gør en forskel for mennesker, virksomheder og samfundet omkring os.

Bliv klogere på hverdagen i EWII, og mød nogle af de kolleger, der hver dag er med til at få de vigtigste forbindelser til at fungere.

Hvorfor arbejde i EWII? Personalegoder, der er værd at arbejde for

4 trin til job hos EWII

Se processen fra ansøgning til ansættelse

  1. Ansøgningen

    Du får altid besked om, at vi har modtaget din ansøgning. Så er du sikker på, at den er sendt rigtigt. Oftest er en stilling slået op i 14 dage, og derefter udvælger vi kandidater til en personlig samtale.
  2. Første samtale

    Er du inviteret til en personlig samtale, kan du forvente, at samtalen tager cirka 1 time. Her taler vi om, hvem vi er - og vi finder ud af, hvem du er. I samtalen finder vi også ud af, om vi er noget for hinanden, og om dine faglige kvalifikationer passer til jobbet.
  3. Anden samtale

    Til de fleste stillinger inviterer vi også til 2. samtale, hvor du forinden har udfyldt en personprofil. Profilen giver os mulighed for at lære din personlige side lidt bedre at kende.
  4. Vi er et match

    Vi ved, du har brugt tid og kræfter på din ansøgning, og det værdsætter vi. Du hører naturligvis fra os, uanset om vi er et match eller ej. Hvis vi ikke ringer til dig, så svarer vi dig på email. Og du er altid velkommen til at ringe til os og få en uddybning.

Studerende og nyuddannede

Vil du omsætte teori til praksis? Hos EWII får studerende, praktikanter og nyuddannede mulighed for at arbejde med virkelige projekter og relevante problemstillinger inden for energi, forsyning og infrastruktur.

Her bliver du en del af fællesskabet fra første dag – og får ansvar, der gør en forskel.
Bliv ingeniørpraktikant og afprøv teori i praksis. Skriv til EWII her 

Kvindelig kollega taler i telefon og smiler ind i kameraet

På jagt efter dit næste job?

Er du klar til at bruge din faglighed på noget, der betyder noget?

Vi søger løbende nye kolleger, der vil være med til at udvikle fremtidens energiløsninger og skabe forbindelser, som samfundet er afhængigt af.

Se alle vores ledige stillinger og ansøg nu | EWII

3 tips til dit CV

Sådan tilpasser du dit CV til den stilling, du søger

  1. Skriv max 2 siders CV – også selvom du har meget på hjerte

  2. Gør mest ud af din erfaring, som er relevant for det job, du søger

  3. Vis os hvordan du har skabt resultater i dit tidligere job

Var jobbet du ledte efter ikke ledigt?

Tilmeld dig vores jobagent her, så får du automatisk besked, hvis vi opslår en ledig stilling, der matcher dine ønsker.


Tilmeld jobagent