Politikerne på Christiansborg valgte i 2016 at oprette en bredbåndspulje, som gør det muligt for borgere i områder med dårlig internetforbindelse at søge om midler til at forbedre forholdene.
Det har historisk set været i landområderne, at der har været dårlige internetforbindelser til rådighed. En faktor som også har haft en indvirkning på boligværdien i landområderne. Men med bredbåndspuljen er fibernet på landet nu ikke længere en sjældenhed. På landsplan har 72 procent adgang til fibernet (Energistyrelsen, 2020).
Boligejere i Trekantområdet kan nemt øge deres boligværdi
I Trekantområdet er fibernet på landet og i byerne forud for bredbåndspuljen og så langt fremme, at over 90 procent af boligerne i EWIIs dækningsområde i Trekantområdet har adgang til fibernettet. Altså et godt stykke over landsgennemsnittet.
Boligejerne i Trekantområdet kan altså nemt gøre deres hus mere værd og øge deres boligværdi i en salgssituation ved at få fibernet installeret.
Fibernettet gør det muligt via fiberbredbånd at bevare meget høje og ens up- og download-hastigheder. Derudover er det muligt at være mange på den samme forbindelse uden stabiliteten eller hastigheden påvirkes.
Muligheden for at få høje hastigheder på internet er for alvor vand på forbrugernes mølle, som i disse år snurrer lystigt derudaf. I alt er der nu 1.644.958 abonnementer med mindst 100 Mbit/s i download (Energistyrelsen, Telestatistik, 1.H. 2021). Det billede går igen hos EWII:
"Vi oplever netop høj efterspørgsel på vores fiberbredbånd med hastigheder over 100 Mbit/s. Det er ikke nyt, at højere hastighed giver mindre ventetid på YouTube, men mange har også fået øjnene op for, at en højere kapacitet på bredbåndet også betyder høj billedkvalitet, og dermed en bedre oplevelse af streamingen af serier, film, sport eller tv,” siger Klaus Stenger, Direktør for Salg og Kundeservice i EWII.