Internet of Things nu og i fremtiden

Hvad er Internet of Things - og hvordan kan vi bruge det?

Smiler du bare høfligt, og lader som om du ved, hvad kollegerne snakker om, når de diskuterer Internet of Things (IoT) i frokostpausen? 

Så læs med her – og næste gang kan du fortælle, hvordan IoT sikrer vores sundhed, letter hverdagen og er godt for miljøet.

 

Når din toaster ved, at du er sulten

Ville det ikke være smart, hvis din toastmaskine laver maden klar til, når du er sulten? Eller hvis dit køleskab sender dig en notifikation om, at du skal huske at købe mælk med hjem?

Overordnet og bredt set kan IoT bedst forklares med at vores husholdningsapparater og elektroniske devices bliver koblet på internettet.

Toastmaskinen og køleskabet er bare to eksempler på begrebet ”Internet of Things”. Altså at vores ting er på internettet, og gør vores hverdag smartere, fordi vi kan ’snakke’ med dem.

Kaffemaskiner, køleskabe, ure, badevægte og biler bliver i dag produceret, så de kan oprette forbindelse til internettet. Det intelligente hjem findes allerede i en vis udstrækning. Men hvad kan vi egentlig bruge det til?

 

IoT gør hverdagen nem

Med det intelligente hjem kan du styre alle de praktiske ting derhjemme ved hjælp at teknologien.

Via internettet programmerer du din støvsuger, din kaffemaskine, bestiller aftensmaden og så sørger dit køleskab for at give dig en reminder, inden mælken bliver sur.

Derfor gør IoT din hverdag nem.

 

IoT sikrer din sundhed

Dit smartwatch tracker al din søvn og dine sportslige aktiviteter. Samtidig tæller uret dine kalorier og dine skridt. Så er du altid opdateret med, om du når dine mål.

Derfor er IoT med til at sikre din sundhed.

IoT er godt for miljøet

Udover at IoT kan gøre dig sundere og gøre din hverdag lettere, så er der et sted mere, hvor IOT har potentiale til at gøre noget godt for os alle sammen – nemlig miljøet.

Ved hjælp af IoT kan vi indsamle data om f.eks. vand-, varme- og elforbrug. Og når de data analyseres, så er der mulighed for at se potentialet for at spare på ressourcerne og optimere vores energiforbrug.

Derfor hjælper IoT dig med at passe på miljøet.  

 

IoT samler dine data

Det er ikke kun fordi dine enheder kan kobles på internettet, at din hverdag bliver lettere. Det handler i lige så høj grad om, at enhederne samler dine data ind.

Det er data, der er årsagen til at din hverdag kan blive lettere.

Måske vil du i fremtiden kunne se frem til at spise dine parisertoast præcis kl.18, fordi din maskine ved, at det er der, du plejer at spise dem.

Eller dit køleskab ved måske, at du skal handle ind på onsdag – og så fortæller det dig, at du skal huske mælken.

Kvinde med smart køleskab. Internet of Things i det intelligente hjem. Hvad er Internet of Things?

Fem sjove facts om Internet of Things

  • Bankernes hævemaskiner anses som nogle af de første IoT-enheder
  • Andre mener, at den første IoT-enhed var en Coca Cola maskine på et universitet
  • I 2008 var der flere ting forbundet til internettet end mennesker
  • Elektronikgiganterne Apple og Samsung har investeret i selskaber, som producerer IoT-produkter
  • Begrebet IoT menes at være opfundet af den britiske tech-pioner Kevin Ashton
Dreng med retrobriller sidder med internetkabler og tænker over, hvornår kom internettet til Danmark? Og hvordan bruger vi internet i Danmark i dag?

Din digitale hverdag

Historien om internettet

I dag har de fleste af os internet i Danmark. Men hvornår kom internettet til Danmark? Vi kigger nærmere på historien om internettet.

Du kan optimere dit energiforbrug ved, at automatiser dine enheder så de slukker af sig selv når du f.eks. forlader dit hjem.

IoT kan forbedre vores daglige liv på mange måder. Det intelligente hjem kan styre alt fra kaffemaskinen til belysningen og gøre din hverdag mere praktisk. IoT-enheder kan også hjælpe med at overvåge sundhed og fitness, hvilket kan føre til en mere sundlivsstil.

Internet of Things kan forklares som en teknologi, hvor vores dagligdagsapparater og elektroniske devices er koblet op på internettet. Det betyder, at disse enheder kan kommunikere med hindanden og med os, og derved gøre vores hverdag smartere og mere effektiv.