Gå til indhold

Forstå elbilers rækkevidde

Når du overvejer at skifte til elbil, dukker spørgsmålet om rækkevidde hurtigt op. Hvor langt kan du køre på en opladning? Det ser vi nærmere på i artiklen her.
Kvinde sætter elbil til at lade. Forstå elbilers rækkevidde og hvad der påvirker, hvor langt du kan køre på en opladning.

Livet er allerede fuld af spændinger, men rækkeviddeangst skal ikke være en af dem. Så hvordan sikrer du, at elbilens rækkevidde ikke bliver til spændinger i din hverdag? Med viden om elbilers rækkevidde og rådgivning om den bedste ladeløsning, hjælper vi dig med at slippe spændingerne.

Fakta om elbilers rækkevidde

Ligesom benzin- og dieselbiler kører et vist antal kilometer pr. liter brændstof, har elbiler også en rækkevidde pr. opladning. Men der er en række faktorer, som vejr, kørestil, underlag og batterikapacitet, som kan påvirke din elbils rækkevidde.

Når elbilers officielle rækkevidde måles, foregår det efter en standardiseret metode (WLTP) i et lunt laboratorium, og det giver et noget optimistisk resultat – som det også gælder for brændstofdrevne biler. De fleste elbiler kører 15-20 % kortere end den officielle rækkevidde. Det er dog ikke umuligt at nå normtallet. Kilde: FDM

Men hvad påvirker så elbilens rækkevidde?

Der er flere faktorer, der påvirker din elbils rækkevidde. Generelt har moderne elbiler en rækkevidde på mellem 200 og 500 kilometer per opladning, mens nogle modeller har en endnu længere rækkevidde. Batteriudviklingen går stærkt, så elbilernes rækkevidde øges konstant.

Speedometer og batteristatus i elbil

Din elbils rækkevidde bliver blandt andet påvirket af følgende faktorer:

  • Vejrforhold: Både varme og kulde påvirker elbilers rækkevidde. Kolde temperaturer kan reducere batteriets effektivitet med op til 20-30 %, og din elbil kan derfor ikke køre lige så langt på en opladning. På varme dage bruger bilen energi på at køle kabinen. Generelt kører elbiler længere på en opladning om sommeren end om vinteren.
  • Kørestil: Hvis du kører rundt, som om du tror, du er ved at vinde Le Mans, med hyppige accelerationer og opbremsninger, så øger det energiforbruget og hvor langt du kører pr. kWh. En jævn og rolig kørestil øger din elbils rækkevidde.
  • Hastighed: Elbiler er generelt følsomme over for høj hastighed. Der kan være meget stor forskel på, hvor langt du kan køre på en opladning, i forhold til om du kører 110 km/t eller 140 km/t.
  • Dæktryk: Det korrekte dæktryk har en stor indvirkning på din elbils rækkevidde. Så sving lige forbi tanken ind i mellem, og tjek at trykket er rigtigt i forhold til antal passagerer og bagage.
  • Batteri: Endelig har dit batteri også noget at skulle have sagt. Jo større kapacitet dit batteri har – desto længere rækkevidde. Og ligesom din telefon kan elbilens batteri miste lidt kapacitet over tid, men moderne batterier er designet til at holde i mange år.
  • Underlag: Kører du igennem Alperne eller Dolomitterne, så sluger det lidt mere batteri, end en trilletur på en flad landevej i Danmark.

Hvis du tager højde for faktorerne ovenfor og optimerer din kørsel samt opladning, kan du sikre så lang rækkevidde på din elbil som muligt.

Kvinde sætter lynladerstik i elbil

Med planlægning får du mest ud af rækkevidden

Din elbils rækkevidde behøver ikke være en begrænsning – ikke hvis du planlægger din opladning klogt. Det handler om at finde den ladeløsning, der passer bedst til dit kørselsbehov.

Du kan f.eks. vælge en ladestander til hjemmet fra EWII, så du oplader, mens du sover og er klar med fuld rækkevidde til næste køretur. En ladeboks derhjemme gør det nemt og bekvemt at have en elbil, og med vores serviceaftale kan du være sikker på, at alt fungerer, som det skal.

Når du er på farten, kan du forlænge din elbils rækkevidde med en hurtig opladning på en af de mange offentlige ladestandere. Det seneste år er antallet af offentlige ladestandere øget markant og du skal ikke længere lede efter en lynlader.

EWII har et netværk af 3.000 ladestandere på tværs af landet. Det betyder, at du altid kan finde en opladningsmulighed tæt på dig – uanset om du er i storbyen eller på landet. Du kan bruge app’en EWII Opladning til at finde EWIIs ladestandere.

Godt at vide om elbilers rækkevidde

Pr. 2025 har følgende elbiler den længste rækkevidde (målt i WLTP):

  • Mercedes-Benz EQS 450+: 815 km
  • Audi A6 Sportback e-tron: 750 km
  • Audi A6 Avant e-tron: 720 km
  • Volkswagen ID.7 Pro S: 709 km
  • Polestar 3 Long Range Single Motor: 706 km

Generelt har moderne elbiler en rækkevidde på mellem 200 og 500 kilometer per opladning, mens nogle modeller har en endnu længere rækkevidde. Se foroven, hvilke elbiler der har den længste rækkevidde i 2025.

Ja, det påvirker i høj grad elbilers rækkevidde at køre med en stor campingvogn, hestetrailer eller lignende. Regner vi på faktorer som vægt, luftmodstand og rullemodstand, skal du forvente at din elbils rækkevidde bliver halveret i forhold til normalt – også selvom du kører langsommere med en campingvogn spændt bagpå.

Det afhænger primært af, hvordan du oplader elbilen, og elbilens strømforbrug. Se den aktuelle elpris time for time her.

Lad os sige, at du i gennemsnit betaler 1 kr. pr. kWh. Lad os så også sige, at din elbil har et strømforbrug på 15 kWh pr. 100 km.

Med de forudsætninger vil det koste 3.000 kr. at køre 20.000 km i en elbil.

Husk på, at strømprisen på 1 kr. pr. kWh kun er en antagelse. Her er det også vigtigt at vide, at hjemmeladning typisk altid er billigere end at lade op på farten med en offentlig ladestander.

Læs mere: Hvor langt kører en elbil på 1 kWh?

Hvad det koster at lade en Tesla, kan komme an på mange forskellige ting. Lidt for mange ting til at give dig hele svaret her. Til gengæld har vi skrevet en hel artikel om emnet, som du kan læse lige her: Hvad koster det at lade en Tesla?

Mand oplader elbil med åbent bagagerum, fyldt med feriebagage

Tips til sommerferie i elbil

Få vores bedste tips til at køre afsted på sommerferie i elbil.