Tænk på klimaet - det er sund fornuft

Vi skal alle tænke på klimaet og påvirke det mindst muligt. Men hvordan gør vi? Tja - det handler i virkeligheden mest om, at vi bruger vores sunde fornuft.

Vores hverdag er fuld af holdninger, og ofte har vi en holdning til mange ting. Påklædning, politik, moden, ungdommen, de ældre eller til klimaet og miljøet. 

Og det har vi også en holdning til i EWII. Vi vil gerne gøre mere for at tænke klima og miljø ind i vores hverdag og forretning. Og vi er allerede i gang med flere initiativer, som du kan læse om her. Selvfølgelig har vi også en plan for, hvor vi skal være om nogle år. Men det er mindst lige så vigtigt, hvad vi gør nu. Og det fortæller vi om her. 

Du kan også hente inspiration til, hvordan du kan gøre noget i din hverdag, som er godt for miljø og klima. 

Vi løfter ingen pegefingre. For du bestemmer selv, om du tager bilen til arbejde. Eller spiser oksekød. Det gør vi også. Engang imellem i hvert fald. Der er ingen af os, der kan redde verden alene. Men hvis vi nu alle sammen gør en lille indsats, der hvor vi kan. Hvad sker der så? Eller hvad nu, hvis vi prøver at 'klimakompensere' for nogle af de valg, vi træffer?

Fem klimatips til din hverdag

1. Undgå eller minimér dit madspild

Det er lige så nemt, som det lyder. Og nogle af os er allerede godt i gang med at mindske madspildet. For den globale CO2-udledning bliver nemlig ramt af alt det mad, vi spilder. 

Men du kan nemt gøre noget for at mindske dit madspild. Og ud over at du kan spare penge i privatøkonomien, så gør du noget godt for klimaet. Du kan måske endda spare tid på at vandre rundt i supermarkedets gange også.

Få et pro-tip: Før du går ud og handler, så tjek fryseren igennem. Mange af os har fyldt fryseren til randen, som vi har 'glemt'. De er blevet til det, nogen kalder for UFO'er - uidentificeret frosset objekt. Har du ikke prøvet at finde sådan et - og er endt med at smide det ud i stedet for at forberede det?

Nogle familier har indført en 'vi-spiser-rester'-dag. Og andre går meget op i, at de kun køber lokale råvarer, som har et mindre klimaaftryk. Hvad passer bedst til dig?

 

 

Sådan giver du klimaet en hjælpende hånd

  1. 2. Fyld garderoben med genbrug

    Genbrug og upcycling af din garderobe er et andet sted, hvor du nemt kan gøre en indsats. Modeindustrien er faktisk en af de helt store klimasyndere, men vi kan jo ikke rende rundt uden en trevl på kroppen. Det bedste pro-tip er, at vi skal købe mindre mængder tøj. Og når vi så køber noget, så skal vi vælge de materialer og produkter, som holder længst. Og hvis du sætter kursen mod nyindkøb af tøj, så smut lige forbi genbrugsforretningen som det allerførste.
  2. 3. Kend dit forbrug og spar energi

    Energi kan ikke produceres uden, at det påvirker klimaet på en eller anden måde. Og vi kan selvfølgelig ikke slukke for strømmen, vandet eller varmen hele døgnet. Men hvis du er bevidst om, hvor og hvordan du bruger energien. Så kan du også blive bedre til at spare på energien. Og det er supernemt for dig at holde øje med dit forbrug. Hvis du er kunde i EWII, kræver det kun et par klik. I vores selvbetjening får du lynhurtigt overblik over dit forbrug.
  3. 4. Gør det på din egen måde

    Ingen af os kan lide, hvis nogen peger fingre ad måden, som vi gør noget på. Og hvis vi selv peger en finger på nogen, så er der ti fingre, der peger tilbage. Så vær bevidst om klimaet og miljøet på din egen måde. Gør det, at du har tid og overskud til i din hverdag. Vi behøver ikke alle gøre nøjagtig det samme. Lidt variation er også godt. Det vigtigste er trods alt, at vi GØR noget. Så gør, hvad du kan, så længe det passer ind i din hverdag. Det er vigtigst.
Spar på energien

5. Tænk biodiversitet ind i din have

Hvis du har en have, så er der en masse ting, du kan gøre i klimaets tegn. Og vi indrømmer gerne, at biodiversitet kan være en svær størrelse. Men i din have har du det lige imellem hænderne.

Du kan aktivere hele familien, og I kan gå sammen om at få summen af liv i haven, blomster så langt øjet rækker og vild natur.

Det er ikke kun godt for klimaet - det er også godt for øjnene, fordi det er et smukt syn. Følg linket og kom i gang med det samme.

Tips til din have

Sådan tænker EWII på klimaet

Som virksomhed skal vi også gøre en indsats for at minimere vores klimaaftryk. Og det gør vi også. Herunder kan du se tre specifikke steder, hvor vi sætter ind. Men der er flere aktiviteter vi investerer kræfter i. Det kan du dykke ned i andre steder på vores hjemmeside.

  1. Vores arbejdstøj

    Vi bruger en masse arbejdstøj til alle vores montører, som drøner rundt i Trekantområdet og installerer fibernet eller sørger for at lysreguleringerne virker. På et tidspunkt, så er tøjet så slidt, at det ikke kan bruges i arbejdssituationer mere. Men det kan bruges til noget andet, så det ikke bare ryger til forbrænding. Vi har indgået et samarbejde med en partner, som hjælper os med at give 'nyt liv til gamle klude'. Genbrug der gør gavn.
  2. Vores affald

    Vi producerer affald som enhver anden virksomhed. Men vi gør naturligvis også en stor indsats for at sortere det. Al vores elektronik bliver strippet for ædelmetaller. Al vores pap, papir, plastic, træ, brændbart materiale og madaffald bliver sorteret. Al vores kobber bliver solgt, og vi minimerer i det hele taget vores spild, så meget som muligt. Og vi genbruger eller upcycler også al det materiale, vi kan, der hvor det er muligt.
  3. Vores biodiversitet

    Vi har lige nævnt, at du med fordel kan tænke i biodiversitet. Og vi tager naturligvis vores egen medicin. Derfor passer og plejer vi eksempelvis naturen omkring vores hovedkvarter ud fra et minimumsprincip. Vi gør så lidt som muligt, så naturen trives bedst muligt. Det gør vi også omkring vores vandværker. Vi yder også økonomisk støtte til Grønne Initiativer i vores forsyningsområde. Alt sammen fordi, vi tror på, at det gavner os alle i sidste ende.
Genbrug af arbejdstøj

Dit grønne aftryk

Seks tips til biodiversitet

Flere og flere snakker om at gøre noget for biodiversiteten. Vi giver dig seks nemme tips til, hvordan du får det til at summe af liv i haven.