Sikker handel på nettet
Black Week, Cyber Monday og julehandlen lokker med gode tilbud. Men i en travl hverdag er det let at blive fanget i svindel på nettet. Her får du de vigtigste råd til, hvordan du handler sikkert og undgår at blive snydt online – så du kan fokusere på gaverne og slippe bekymringerne.
Det er nemt at lade sig rive med, når tilbuddene står i kø. Men nogle webshops er desværre slet ikke ægte, og deres eneste formål er at snyde dig.
Her er faresignalerne, du skal kende:
Er du i tvivl om, om du er faldet over en falsk webshop? Så vent med at "betale" indtil du har undersøgt webshoppen nærmere.
Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri, Rådet for Digital Sikkerhed og en lang række andre virksomheder og institutioner står bag værktøjet Tjek på nettet.dk, hvor du kan tjekke om en hjemmeside eller webshop er falsk eller god nok.
Du behøver ikke være bekymret for at handle på nettet. Med lidt omtanke og nogle gode digitale vaner kan du gøre din nethandel mere sikker, også når de gode tilbud står i kø.
Her er fire gode råd, inden du klikker på 'Betal':
Når du betaler via bankoverførsel, er du som udgangspunkt ikke sikret på samme måde, som hvis du betaler med betalingskort eller via MobilePay/Vipps.
Så hvis du eksempelvis ikke modtager dit køb, kan du typisk først kontakte webshoppen og derefter gøre indsigelse hos banken, hvis problemet ikke bliver løst.
Derfor har du altså bedre mulighed for at få dine penge tilbage, når du betaler med dit betalingskort eller MobilePay/Vipps.
Læs mere om sikker betaling på nettet hos forbrug.dk.
Når du handler hos en webshop i Danmark eller fra et andet EU-land, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på dit køb.
Du har også 2 års reklamationsret, hvis varen har en fejl, som sælgeren er ansvarlig for. Men der findes dog undtagelser fra fortrydelsesretten.
Men hvis du handler med en privatperson, og ikke en webshop, gælder de samme forbrugerregler ikke. Handler du hos en webshop uden for EU, kan danske regler stadig gælde, men det kan være sværere at få dine rettigheder håndhævet.
Læs mere om dine rettigheder ved nethandel hos forbrug.dk.
Er du kommet til at handle på en fupside, eller har du opdaget, at dine penge er blevet trukket, selvom varen aldrig er dukket op? Så er du ikke alene. I 2025 modtog politiet 1.582 anmeldelser om svindel med webshops – en stigning på 92 % sammenlignet med 2024. Det viser tal fra Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK).
Her er, hvad du skal gøre, hvis du mistænker, at du er blevet snydt på nettet:
Det vigtigste er at reagere hurtigt, så du kan få hjælp og begrænse eventuelle tab.
Ofte stillede spørgsmål om sikker nethandel
Kig efter urealistisk lave priser, sprogfejl, manglende kontaktoplysninger og en underlig webadresse. Tjek butikken via uafhængige værktøjer som tjekpånettet.dk.
Brug betalingskort, MobilePay eller andre sikre løsninger med 3D Secure/SCA. Undgå rene bankoverførsler til ukendte webshops.
Brug tjekpånettet.dk og se, om butikken er vurderet. Søg også efter anmeldelser på fx Trustpilot og Google.
Du skal reagere hurtigt, hvis du mistænker, at du er blevet snydt af en falsk netbutik. Du skal:
Nej, en hjemmeside der slutter på .dk er nødvendigvis ikke en dansk webshop. Du bør derfor undersøge, hvem der står bag virksomheden, og hvor den holder til. Du kan blandt andet kontrollere danske virksomhedsoplysninger på cvr.dk og undersøge registreringen af en .dk-hjemmeside på punktum.dk.
Du kan undersøge, om en webshop er certificeret, ved at slå den op i e-mærkets officielle oversigt. Du skal ikke alene stole på et e-mærke-logo på webshoppen, da svindlere kan kopiere logoet.
Kundeanmeldelser kan være en god hjælp, men de er ikke altid pålidelige. Nogle anmeldelser kan nemlig være falske eller manipulerede. Undersøg derfor webshoppen på flere uafhængige sider, og vær opmærksom på både positive og negative erfaringer.