Opsætning af AmpliFi router
Inden du går i gang med opsætning af din router fra EWII, skal du være opmærksom på følgende:
Du vil altid miste hastighed, når du bruger wifi fremfor en kablet internetforbindelse. Derfor anbefaler vi, at du kabler dine stationære enheder fx Smart-tv med et netværkskabel. Det giver dig den hurtigste og mest stabile internetoplevelse.
Men du skal selvfølgelig ikke leve med et dårligt wifi-signal. Derfor har vi samlet 7 gode tips til, hvordan du får hurtigere wifi
Vi anbefaler, at din router står frit, centralt og højt placeret.
Sørg for, at din fiberboks er tændt.
Din router har to forskellige trådløse netværk: 2,4 GHz og 5 GHz frekvensbåndet. Vi anbefaler, at du primært benytter 5 GHz til enheder, der kræver noget af internettet fx. din smartphone, smart-tv eller computer.
1) Berøringsskærm
Den forreste del af AmpliFi-routeren har en justerbar fuldfarve berøringsskærm.
2) Justerbar LED
Bunden af AmpliFi-routeren har en justerbar LED, der lyser helt som standard, når routeren er konfigureret og klar til brug.
Note: Du kan justere lysstyrke på berøringsskærmen og LED i AmpliFi-appen.
3) Porte til kablet internet
Der er 4 gigabit Ethernet-porte på bagsiden af routeren, hvor du kan tilslutte f.eks. computer, gaming konsol eller andet udstyr. Vi anbefaler, at du bruger min. CAT 6 netværkskabler.
4) WAN-port
Den blå WAN-port forbindes med din fiberboks.
5) Tilslutning af strøm
Her skal du tilslutte den medfølgende strømforsyning.
6) USB-port
Reserveret til fremtidig brug.