Solceller gruppe 6 – sådan fungerer elafgift og afregning
Fra 1. juli 2026 overgår du som solcellekunde i nettoafregningsgruppe 6 til bagudrettet månedsafregning. Det betyder, at du fremover får en opgørelse og regning hver måned.
I slutningen af juli 2026 modtager du en samlet regning, der dækker perioden fra din seneste årsopgørelse – eller fra leverancestart – til 30. juni 2026. Herefter modtager du en månedlig opgørelse og regning.
Din samlede betaling for strøm ændrer sig ikke. Dit elforbrug og din produktion opgøres fortsat samlet, og en eventuel overskudsproduktion afregnes fortsat separat hos din produktionsleverandør.
Årsopgørelsen er fortsat nødvendig, fordi eventuelle forskelle i elafgift i løbet af året bliver reguleret her.
Kort fortalt betyder reglerne for gruppe 6:
Elafgift betales kun af dit nettoforbrug, dvs. differencen mellem de kWh du har hentet fra elnettet og leveret til elnettet.
Fra 2026 er elafgiften sænket til 1 øre pr. kWh inkl. moms frem til udgangen af 2027. Hvis din bolig er registreret med elektricitet som opvarmningsmiddel i BBR kan du fortsat søge reduceret elafgift for strømforbruget for tidligere år (op til tre år tilbage). Husk, at du som boligejer har ansvaret for, at BBR er korrekt opdateret.
Hvis du får reduceret elafgift, kan du trække din overskudsproduktion i kWh, fra de 4000 kWh man betaler fuld elafgift af årligt, og så betaler du fuld elafgift af differencen.
Eksempel: Hvis du har hentet 6000 kWh fra elnettet, og har leveret 1000 kWh til elnettet, så har du et nettoforbrug på 5000 kWh. Her ville du skulle betale fuld elafgift af 3000 kWh (4000 kWh– 1000 du har leveret til elnettet), og få reduceret elafgift af 2000 kWh (5000-3000).
Vær opmærksom på, at opgørelsmetoden blev ændret pr. 1. januar 2023. Det kan du læse mere om her
Hvis du har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på 70 55 55 55.
Eventuel overskudsproduktion afregnes af din produktionselleverandører, og der skal rettes henvendelse til dem ved spørgsmål.
Læs alt om flexafregning her
Se andre eksempler på regninger fra EWII
Hvis du har en overskudsproduktion (kWh leveret til elnettet), afregnes disse hos din produktionsleverandør. Transport betales af alle kWh, der hentes fra elnettet. Transportbetalingen dækker de udgifter der er forbundet med vedligeholdelse af det overordnede elnet.
Transport til netselskab, her betaler du transport af alle kWh hentet fra elnettet. Her dækker betalingen de udgifter der er forbundet med vedligeholdelse og reparation af elnettet og elmåleren i din bolig. Transport til Energinet, system, betales af alle de kWh du har hentet fra net. Betalingen går til vedligehold af det overordnede elnet.
Med automatisk betaling bliver dine elregninger betalt til tiden, og du undgår gebyret på girokort.
Ønsker du en gebyrfri løsning, kan du vælge MobilePay eller Betalingskort. Betalingsservice koster 6,50 kr., mens girokort koster 49 kr.
Efter overgangen til den nye afregning modtager du en månedlig opgørelse og regning fra EWII. Din samlede betaling for strøm ændrer sig ikke, og dit elforbrug og den strøm, du producerer med dine solceller, opgøres fortsat samlet.
Årsopgørelsen er fortsat nødvendig, fordi eventuelle forskelle i elafgift i løbet af året bliver reguleret her. Du betaler fortsat net- og systemtariffer for det forbrug, du henter fra elnettet.
Ofte stillede spørgsmål
Du kan via selvbetjeningen følge med i, hvor meget strøm du aftager fra elnettet, samt det overskud af strøm, som du leverer til elnettet fra dit solcelleanlæg.
EWII kan ikke se din fulde produktion, men du har mulighed for at følge med på den inverter, der er sat på dit anlæg.
EWII er ikke en produktionsleverandør. I Danmark er der kun enkelte produktionsleverandører.
Du kan finde en oversigt over de udbydere, der tilbyder at købe overskudsproduktion fra solcelleanlæg på energinet.dk
Alle elselskaber er i gang med at udskifte fasemålere til summationsmålere.
Hvis du er i tvivl om, hvilken måler du har, kan du kontakte dit nuværende leverandør af el, som på dine vegne kan lave en anmodning til dit netselskab.
Hvis du overvejer at ændre på din solcelleordning, beder vi dig kontakte Energistyrelsen for at høre mere om dine muligheder.
EWII afregner dig kun for dit strømforbrug. Din overskudsproduktion som du videresælger, har EWII ikke noget med at gøre.
Du kan læse nærmere på Energistyrelsen.dk.