Hvor meget strøm bruger et komfur?

Du ved jo nok, at det at lave varm mad i køkkenet, koster på elregningen. Men ved du, hvor meget strøm dit komfur bruger, når du står der i køkkenet og tryller?
At lave varm mad koster på elregningen, men hvor meget strøm bruger et komfur egentlig?

Vi vil så gerne hjælpe dig med at forstå dit strømforbrug bedre for derved at hjælpe dig til at spare på din elregning. Så vi dykker ned i en af de store syndere på din elregning - nemlig madlavningen på dit komfur. 

En lille spoiler. Det er ikke kun vigtigt, hvilken type komfur du bruger, og hvor gammelt det er, men i forhold til den samlet pris for at bruge komfuret, er det også vigtigt, hvornår på dagen du bruger komfuret.

Mere om det længere nede på siden.

Så meget strøm bruger dit komfur

Elforbruget fra et komfur er desværre ikke helt så ligetil. Det afhænger blandt andet af komfurets alder, energiklassen, størrelsen på komfuret, antallet af kogeplader der er i brug, og hvor meget varme din madlavning kræver. Elforbruget fra et almindeligt komfur kan derfor svinge imellem 2000 og 4000 kWh årligt.

Det er en del, men det er muligt at spare på elforbruget fra dit komfur.

Vinylplader på pink baggrund, der med lidt fantasi  godt kan ligne 4 kogeplader på et komfur

Med lidt god vilje kan komfurets sorte kogeplader godt ligne toppen af køkkenets mixerpult, hvor du som DJ står og vender dine plader. Men når elregningen så dukker op for, at du har budt op til dans i køkkenet, så stopper festen pludselig.

Hvordan bruger jeg mindre strøm på mit komfur?

For hver kogeplade i brug på komfuret siges det, at der bruges imellem 150-250 kWh årligt. Det lyder måske af meget, men sammenlignet med hvor meget strøm ovnen bruger, vil det som regel være en fordel at lave så meget mad i en gryde med låg som muligt i stedet for at bruge ovnen.

Ovnen bruger nemlig en del mere energi på at varme ovnrummet op, end der skal energi til at opvarme det mindre rum i gryden.

Spar strøm, når du laver mad

Her er vores tre bedste råd til et lavere elforbrug, når du bruger dit komfur.

  1. Sikre matchet

    Størrelsen af gryde skal passe til størrelsen på kogepladen, og opvarm kun den vandmængde i den, som der er brug for.
  2. Skrue ned

    Når det syder og koger, så lad retten simre færdig ved lav varme eller sågar under dynen – og altid under låg.
  3. Overvej nyt

    Er dit komfur ikke i en bedre energiklasse, er det måske tid til et nyt - og meget gerne et komfur med induktionskogeplade.
Tændt camping gasblus og toppen af en blå glasflakse på en grøn baggrund

Hvor meget strøm bruger et induktionskomfur?

I jagten på at spare yderligere på elforbruget fra dit komfur, kan du jo vælge helt at slukke for kogepladerne, og i stedet finde campingblusset frem fra skuret. Men den løsning er hverken praktisk, miljøvenlig eller billig. Det er det til gengæld at bruge induktion.

Et induktionskomfur bruger såkaldt elektromagnetisk teknologi til opvarmningen. Det lyder måske lidt flottenheimer, men er faktisk det stik modsatte. Det bevirker, at dine gryder og pander går i ungdommen over night, og nu pludselig stort set ikke har brug for opvarmning, før de skal i aktion.

Og det er energieffektivt!

Et induktionskomfur bruger kun imellem 1200 og 3000 watt afhængigt af antallet af kogeplader og indstillingerne. Så besparelsen på mellem 25-40 % er til at få øje på. Men - for der er et men. Dit kogegrej skal være magnetisk for at virke med induktionskomfurets kogeplader.

To vækkeure i forskellig farve på gul baggrund der viser kl. 17 og 21, som er det tidspunkt hvor nettarifferne er dyre.

Kogepunkt, spidsbelastning og svingende elpriser

Vi bruger især komfuret, når vi laver aftensmad. Og det gør vi alle sammen samtidig. Når vi alle efterspørger strøm på samme tid, så påvirkes mængden af vedvarende energi, der kan leveres, ligsom transportomkostningerne for strømmen til dit komfur er høj omkring spisetid.

Transportudgift af el kaldes en nettarif, og den tarif er høj, hvis du bruger strøm i tidsrummet kl. 17-21 - det såkaldte spidslastningstidspunkt. Så de små sparetips til et lavere elforbrug ved madlavning på et komfur, er specielt gode at skrive sig bag øret, når du laver aftensmad.

Hvis du tilmed har en elaftale med en variabel elpris, ændres elprisen time for time, så også her kan det være en god ide at kigge på uret og spare på energien, når du laver mad på et komfur. 

Og hvordan ser jeg så lige, om jeg har en elaftale med en variabel elpris? Det gør du ved at kigge din regning lidt i sømmene, eller kontakte dit elselskab og spørge dem, om du flexafregnes.

Se hvilken elaftale der passer til dig

Vasketøj til tørre på en tørresnor er en effektiv måde at spare på strømmen

Dit hjem

Spar på energien - og på din regning

Se hvor det bedst (ra)batter sig at spare.