Elforbrug: Hvad er normalt?
Dit elforbrug afhænger af din husstandsstørrelse, boligtype og daglige vaner. I denne guide får du et klart overblik over, hvad der er et normalt elforbrug i Danmark, og hvordan du løbende kan holde øje med dit eget forbrug.
Når du har fået overblik over dit elforbrug, bliver det lettere for dig at implementere og vurdere effekten af energisparetiltag i hjemmet.
En gennemsnitlig dansker bruger ca. 1.600 kWh om året ifølge Energistyrelsen. Det svarer til ca. 133 kWh om måneden. Men dit faktiske elforbrug afhænger af, om du bor i lejlighed eller hus, og hvor mange I er i husstanden.
Her er typiske forbrugsniveauer for danske husstande:
Vil du sammenligne dit forbrug med andre husstande i din boligtype?
Når du skal følge dit elforbrug, har du 3 muligheder. Du kan få overblikket enten ved løbende:
Dit strømforbrug giver dig hurtig indsigt i, hvordan din kommende elregning kommer til at se ud. Men det kræver, at du kontinuerligt holder øje med dit forbrug. Hvis du gør det, så sikrer du samtidig, at dit forbrug ligger på et jævnt niveau og vidner om, at dit forbrug er "om det plejer at være". Hvis dit forbrug pludselig stikker helt i vejret, så kan det f.eks. være en indikation på, at et af dine elektriske apparater er forældet. En tommelfingerregel er, at ældre hvidevarer bruger mere strøm end nye.
Er du elkunde hos EWII, kan du til hver en tid logge ind på vores selvbetjening og følge dit elforbrug. Her får du ikke blot information om dit aktuelle elforbrug, men også et historisk overblik opdelt time for time. Du kan desuden holde øje med vores elpriser time for time. Besøg vores selvbetjening for at få adgang til disse funktioner.
I selvbetjeningen hos EWII finder du også en oversigt over din elaftale, herunder fakturaer og betalinger. Du kan nemt tilmelde din elaftale til gebyrfri betalingsaftaler eller rapportere en flytning vedrørende din elektricitet.
Hvis du er tilknyttet et andet elselskab end EWII, er der ligeledes flere muligheder for at følge med i dit elforbrug:
For at se dit elforbrug hos eloverblik, skal du logge ind på eloverblik.dk med dit MitID. Her kan du straks se dit historiske elforbrug i kWh, din elmålerdata og din aftale med dit elselskab. Du behøver hverken kode eller aftagenummer – kun dit MitID.
Har du styr på, hvad en kWh koster? Elpriser, sammensætningen af din elpris og råd til valg af elaftale er måske ikke det mest spændende emne på din dagsorden, men det er faktisk vigtigt. Elpriser kan svinge, og det er dig, der betaler regningen. Opdag, hvad du reelt betaler for, og bliv klogere på prisen af en kWh.
Optimér dit elforbrug og spar penge! Små ændringer i dine daglige vaner kan resultere i betydelige besparelser på elregningen. Undersøgelser viser, at en øget opmærksomhed på dit hjemlige forbrug kan føre til en årlig besparelse på 7-10 %. Få effektive spareråd og start din rejse mod et mere omkostningseffektivt og klimavenligt energiforbrug.
Ofte stillede spørgsmål om dit elforbrug
Du kan følge dit elforbrug på tre måder:
Et højt elforbrug for to personer i et hus ligger på ca. 4.200 kWh eller derover om året. For en enlig person i lejlighed anses 2.200 kWh eller derover om året som højt.
Typiske årsager til højt forbrug er gamle hvidevarer, el-opvarmning, elbil eller et stort hus.
Sammenlign dit forbrug med gennemsnittet for din husstandsstørrelse for at vurdere, om du bruger meget strøm.
En gennemsnitsdansker bruger ca. 133 kWh om måneden. En familie på fire bruger typisk 330–420 kWh om måneden, afhængigt af boligtype og vaner.
Forbruget stiger, hvis du for eksempel opvarmer med el, bor i et stort hus eller har elbil. Omvendt bruger mange lejligheder mindre strøm, især hvis de ikke har elvarme.