Gå til indhold

Har din husstand et normalt elforbrug?

Hvor stort strømforbrug har din husstand, og hvordan er dit forbrug sammenlignet med andre i tilsvarende boliger? Se det typiske kWh forbrug for en gennemsnitsfamilie.

Hvor meget el bruger en husstand?

Elforbruget i en husstand afhænger af flere faktorer, men de to vigtigste er antallet af beboere og boligens størrelse. Herunder kan du se de typiske gennemsnitstal for de mest almindelige husstandstyper i Danmark.

Hvad er et normalt elforbrug for 2 personer?

For en husstand med to voksne afhænger forbruget meget af boligtypen. Bor I i en lejlighed, vil et normalt elforbrug typisk ligge omkring 2.200 kWh om året. Hvis I derimod bor i et parcelhus, vil forbruget ofte være højere på grund af mere belysning og flere kvadratmeter, der skal dækkes. 

En rimelig antagelse for to personer er et basisforbrug, hvor man lægger vægt på fælles apparater som køleskab og vaskemaskine, men hvor de personlige vaner stadig spiller en stor rolle.

Hvor meget strøm bruger en familie på 4?

Ifølge Energistyrelsen bruger en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn typisk mellem 4.500 og 5.000 kWh om året. En god tommelfingerregel for en typisk husstand er at regne med cirka 4.500 kWh plus/minus 1.000 kWh.

Det er dog vigtigt at huske, at dette er en retningslinje. I familier med teenagere ser vi ofte et markant højere strømforbrug, da mængden af elektroniske apparater, gaming-computere og belysning stiger i takt med børnenes alder.

Hvad påvirker ellers dit elforbrug?

Udover antallet af personer er der tre faktorer, der kan ændre dit elforbrug markant:

  • Opvarmningsform: Hvis din bolig er opvarmet med el (f.eks. elradiatorer eller varmepumpe), vil det øge forbruget voldsomt – uanset om I er 2 eller 4 personer.
  • Elbil: Har du en elbil i garagen, som lades op hjemme, vil det årlige kWh-forbrug stige mærkbart.
  • Boligens størrelse: Større huse kræver naturligt mere strøm til belysning og generel drift end mindre lejligheder.

Hurra for 700 kr. i rabat

Vi fejrer fødselsdag med et skarpt tilbud på el, så du får lidt mere at fejre i hverdagen.

Med Fødselsdags El får du variabel el til 19 kr. i abonnement pr. måned og 19 øre/kWh i tillæg. Bestiller du senest 1. juni 2026, sparer du altså 700 kr. på din elregning. 

Tilbuddet gælder for nye kunder, som ikke har haft en aktive elaftale fra EWII på adressen de seneste 6 måneder. Gælder ved bestilling senest 1. juni 2026. 

Klik og bestil Fødselsdags El

Mand i morgenkåbe og paryk står med ladekabel i carport, som var han James Bond, der holder en pistol. Hvor stort strømforbrug har din husstand? Se det typiske elforbrug for en gennemsnitsfamilie.

Hvor meget el bruger en husstand med elbil?

Elbilerne er efterhånden blevet en fast bestanddel i mange danske husstande. Men hvordan påvirker det elforbruget i din husstand, når du anskaffer dig en elbil? Lad os kigge på, hvor meget strøm bruger en elbil om året.

I vores eksempel regner vi med, at du har en oplader i hjemmet og at du kører omtrent 15.000 km om året.

Når vi regner ud hvor langt en elbil kører på 1 kWh, bruger vi resultatet til at beregne hvor meget strøm en elbil bruger om året. I vores eksempel regner vi med at en elbil kører 5-7 km pr. kWh.

Hvis din årlige kørsel rammer 15.000 km, ja så er dit kWh forbrug altså et sted imellem 2.100 og 3.000 kWh om året. Det skal du så lægge oven i husstandens øvrige elforbrug, for at finde ud af hvordan dit elforbrug er – og om det kan sammenlignes med et gennemsnitligt elforbrug.

Når du nu kender forbruget i kWh for en husstand med elbil, kan du prøve at regne prisen ud i kroner og ører. 

Hvad koster det at lade elbilen?

Har du et gennemsnitligt elforbrug?

Elforbruget varierer afhængigt af, om du bor alene eller sammen med andre. En gennemsnitlig familie bruger mere strøm end en enkelt person, men forbruget bliver fordelt på flere personer, så det gennemsnitlige forbrug pr. person er lavere. En person har et gennemsnitligt elforbrug på ca. 1.600 kWh om året, svarende til 4,38 kWh om dagen. Som tommelfingerregel bruger et barn i gennemsnit mellem 500 og 1.000 kWh om året.

Ved at være bevidste om dine elvaner og vælge energieffektive apparater kan du sænke forbruget til omkring 1.000 kWh årligt.

Bor du alene, kan det være sværere at reducere elforbruget. Mange apparater, som vaskemaskine og køleskab, bruger stort set den samme mængde strøm, uanset antallet af personer i husstanden. Derfor har enlige typisk et højere forbrug pr. person sammenlignet med familier, hvor elforbruget deles. For en enlig kan et mål om et gennemsnitsforbrug på 1.000 kWh om året derfor være svært - her er et forbrug på ca. 1.500 kWh om året mere realistisk.

Find elaftale der passer til dit forbrug

Sådan ser et elforbrug ud

En dansker har et gennemsnitligt elforbrug på ca. 1.600 kWh om året i følge Energistyrelsen. Det svarer til 4,38 kWh om dagen. Forbruget afhænger primært af boligtype, antal beboere i husstanden og opvarmningskilde.

Herunder kan du få et overblik over det gennemsnitlige elforbrug om året i en lejlighed på 80 m2 og det gennemsnitlige elforbrug om året i et parcelhus på 160 m2:

Personer i lejlighed 80 m2 Lavt elforbrug Normalt elforbrug Højt elforbrug
1 person 1.200 kWh 1.600 kWh 2.200 kWh
2 personer 1.700 kWh 2.200 kWh 2.800 kWh
3 personer 2.200 kWh 2.700 kWh 3.300 kWh
4 personer 2.700 kWh 3.200 kWh 3.800 kWh
Personer i parcelhus 160 m2 Lavt elforbrug Normalt elforbrug Højt elforbrug
1 person 2.200 kWh 2.800 kWh 3.500 kWh
2 personer 2.800 kWh 3.500 kWh 4.200 kWh
3 personer 3.400 kWh 4.200 kWh 5.000 kWh
4 personer 4.000 kWh 4.800 kWh 5.800 kWh

Hvad koster elforbruget om måneden?

Det kan være svært at forholde sig til kWh-tal. For at give dig en idé om økonomien, har vi omregnet det normale elforbrug til et månedligt beløb i kroner:

  • Enlig i lejlighed: Med et normalt forbrug på 1.600 kWh om året, skal du regne med ca. 330 - 350 kr. om måneden.

  • Par i hus: For to personer med et normalt forbrug på 3.500 kWh, ligger den månedlige udgift på ca. 720 - 750 kr.

  • Familie på 4 i hus: En typisk børnefamilie med et forbrug på 4.800 kWh har en gennemsnitlig elregning på ca. 1.000 kr. om måneden.

Bemærk: Priserne er estimater baseret på en gennemsnitlig totalpris på 2,50 kr./kWh. Din faktiske pris afhænger af din elaftale, og hvornår på døgnet du bruger strømmen.

Hvor meget CO2 pr. kWh el udleder vi gennem vores hverdag? Følg med i CO2 udledning time for time og om der er grøn strøm nu. Se emission

Hold øje med elforbruget i din husstand

Gennemsnitstal er gode at sammenligne med, men hvis du vil have fakta for din egen husstand, bør du bruge vores værktøjer eller til at se dit præcise forbrug og prisen lige nu:

  1. Se dit faktiske forbrug i appen EWII Energi: Download vores energiapp, og følg dit forbrug helt ned på timeniveau. Det er her, du ser effekten af at slukke for standby-strøm eller skifte til LED-pærer.

    Vær opmærksom på, at du skal være kunde hos EWII for at se dit forbrug i EWII Energi app’en.

    Hent appen EWII Energi her

  2. Tjek elprisen time for time: Når du kender dit forbrug, kan du spare penge ved at flytte det. Se elpriserne for det næste døgn og planlæg, hvornår vaskemaskinen eller opvaskemaskinen skal køre.

    Se elpriser time for time

  3. Sammenlign dine elregninger: Det er også en god idé at sammenligne dine elregninger. Store udsving kan nemlig indikere, at du har købt et apparat, der bruger meget strøm, eller at et ældre apparat fungerer ineffektivt.

    Se, hvordan du kan følge dit elforbrug

Der kan være penge at spare ved løbende at overvåge dit elforbrug. Når du følger dit forbrug, bliver det nemmere at gennemføre energisparetiltag og se effekten. Det gavner både din økonomi og miljøet.

Ved at kende dit månedlige kWh-forbrug får du et klart billede af, hvor meget strøm din husstand bruger, og hvor der er potentiale for besparelser.

For når du er bevidst om dit forbrug, vil du automatisk tage små skridt, som at slukke lyset oftere og trække stikket på apparater, du ikke bruger.

Du kan også få adgang til alle dine måledata ved at logge ind på statsejede Eloverblik.dk med MitID. Her kan du også se ældre data og sammenligne det år for år.

Gå til Eloverblik.dk

Sådan kan du reducere dit elforbrug

Det er altid en fordel at spare på elregningen - og hvem vil ikke hellere bruge pengene på en ferie frem for en høj elregning? Her får du nogle enkle tips til at reducere dit elforbrug og spare penge på elregningen.

Nogle af de største strømslugere i hjemmet er køleskabe, fryseskabe, vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner - især hvis de er ældre modeller. Overvej at udskifte gamle apparater med mere energieffektive modeller for at reducere dit elforbrug. Kig efter energimærket, når du køber nyt, og vælg apparater i højere energiklasser for at reducere forbruget. Du kan også bruge timerfunktionen på vaskemaskinen og opvaskemaskinen, så du kan programmere den til at køre, når strømmen er billigere.

Små vaner kan gøre en stor forskel. Start med at slukke lys og elektroniske apparater, når du ikke bruger dem. Skift til energibesparende pærer og skru ned for varmen, når du ikke er hjemme.

Det er ikke kun de klassiske strømslugere, du skal være opmærksom på. Nyere teknologier er også værd at holde øje med. Her tænker vi f.eks. på opladning af batteriet til elcyklen eller den smarte køkkengadget quooker. Spar på strømmen og brug rugbrødsmotoren en gang imellem, og overvej at slukke for quookeren fra tid til anden – eller skru ned for temperaturen, så den bruger mindre strøm.

Få flere tips til at spare på energien

Salat bliver skyllet under vandhanen.

Er dit forbrug af vand og varme også normalt?

Elregningen er kun én del af husstandens samlede faste udgifter. For at få det fulde overblik over din økonomi, er det en god idé også at tjekke dit forbrug af vand og varme. Her er de typiske gennemsnitstal for danske husstande:

  • Vandforbrug: Ifølge tal fra DANVA brugte en gennemsnitsdansker ca. 97 liter vand om dagen i 2025. For en familie på fire svarer det til ca. 140-145 m3 om året.
  • Varmeforbrug: For varme tager vi udgangspunkt i Forsyningstilsynets definition af et standardhus på 130 m2, som bruger 18,1 MWh om året pr. 2025. Forbruget afhænger dog meget af boligens isolering og alder.

Ved at kende dine tal for både el, vand og varme kan du skabe en sundere husholdningsøkonomi og målrette dine spareindsatser der, hvor det batter mest.

Spørgsmål og svar om elforbrug i husstand

En gennemsnitlig person i Danmark bruger omkring 1.600 kWh om året, hvilket svarer til cirka 133 kWh om måneden eller 4,38 kWh om dagen. Det tal kan dog variere afhængigt af livsstil, boligtype og apparaternes energieffektivitet.

Personer, der bor alene, kan have et højere elforbrug pr. person sammenlignet med dem, der bor sammen med flere, fordi visse apparater bruges uanset antallet af beboere.

Dit elforbrug hver måned afhænger af mange ting blandt andet hvor mange I bor i husstanden, hvor stort I bor, og hvordan I bruger strøm i hverdagen.

Her er et par eksempler:

  • Bor du alene, ligger forbruget typisk på omkring 130 kWh om måneden.
  • En familie med to voksne og to børn bruger typisk 330 til 480 kWh om måneden.

Forbruget stiger, hvis du for eksempel opvarmer med el, bor i et stort hus eller har elbil. Omvendt bruger mange lejligheder mindre strøm, især hvis de ikke har elvarme.

Elforbruget i en husstand afhænger af flere ting for eksempel hvor mange der bor i hjemmet, hvor stor boligen er og hvor energivenlige hjemmets apparater er.

Men som tommelfingerregel gælder:

  • Én person bruger i gennemsnit omkring 1.600 kWh om året.
  • En familie på fire (to voksne og to børn) bruger typisk mellem 4.500 og 5.000 kWh i gennemsnit om året.

Bor du i hus og opvarmer med el, vil dit forbrug ofte ligge betydeligt højere. Omvendt har mange lejligheder uden elvarme et lavere forbrug.

Læs mere om elforbrug i husstand

Ifølge Energistyrelsen udgør standby-forbrug typisk 10-15 % af en gennemsnitlig husstands elforbrug. For en almindelig familie svarer det til en ekstraregning på ca. 500-1.000 kr. om året for strøm, som ingen har glæde af.

Læs mere: Hvad koster standby strøm?

I nogle perioder er strømmen billigere om natten, men ikke altid.

For at du vil kunne få glæde af, at elprisen kan være billigere om natten, skal 3 forudsætninger dog være opfyldt:

  1. Du skal flytte dit strømforbrug til om natten.
  2. Dit elnetselskab skal kunne rapportere dit elforbrug time for time, via din fjernaflæste elmåler.
  3. Din elleverandør skal kunne afregne dit elforbrug på timebasis med en variabel elaftale.

Tjek, om du har den rigtige elaftale

Er du elkunde hos EWII, kan du nemt logge ind på vores selvbetjening for at se dit elforbrug i husstanden. Her får du både information om dit aktuelle forbrug og et historisk overblik, opdelt time for time. Du kan også følge elpriserne time for time.

Ja. EWII et elselskab uden aconto og forudbetaling.

Det betyder, at du ikke skal betale forud for dit elforbrug hos os.

Læs mere om månedlig betaling hos EWII

 

Mange elpærer liggende på en lilla baggrund. Er du i tvivl om, hvilken elaftale du skal vælge? Skal det være fast eller variabel elpris? Vores el-test og find den bedste elaftale til dig. Tag testen her

Dit hjem

Få hjælp til at vælge din rigtige elaftale

Få en personlig anbefaling til at vælge den elaftale der passer bedst til dit forbrug.