Myte 1: Jeg lader gratis, når elprisen er 0 kr.
Det kan virke fristende at tænke, at du kan oplade din elbil gratis, når spotprisen på el er 0 kr. (spotprisen er for øvrigt den variable elpris, som bliver fastsat time for time på elbørsen Nord Pool). Men selvom spotprisen i nogle timer er 0 kr., vil du stadig skulle betale både nettarif til dit elnetselskab, transportafgift til Energinet samt abonnement og evt. tillæg til din elleverandør. Disse omkostninger lægges oveni din elpris på din regning, og de kan ikke undgås, selvom prisen på selve strømmen er midlertidigt lav eller gratis.
Så når du hører nogen sige at strømmen er gratis – så er den det faktisk ikke helt alligevel. Der er stadig en udgift forbundet med opladning. Det er aldrig gratis at lade din elbil.
Vil du vide mere, så dyk ned i artiklen Hvordan elprisen er sammensat.
Myte 2: Jeg lader gratis på min arbejdsplads
En anden almindelig misforståelse er, at du kan lade din elbil gratis på arbejdspladsen. Selvom det kan virke som en gratis løsning, er det vigtigt at huske, at der kan være skattemæssige konsekvenser.
Hvis din arbejdsgiver tilbyder gratis opladning som et personalegode, bliver du beskattet af den værdi, du oplader for. Det betyder, at "gratis" opladning i virkeligheden kan koste dig penge i form af øget skattebetaling.
Myte 3: Jeg kan lade gratis på offentlige ladestandere
Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det også. Du skal ikke regne med at finde en offentlig ladestander, hvor du kan få gratis opladning af din elbil. Hvor tit ser du f.eks. at tankstationerne tilbyder gratis benzin? Nej vel.
Vi har ganske vist set eksempler på, at der i forbindelse med åbning af nye offentlige ladestationer er gratis opladning i 1-24 timer - men det hører til sjældenhederne. Så du skal ikke lægge dit kørselsbudget efter gratis opladning, når du er på farten. Det der gratis opladning – det kan du komme til at køre længe efter.
Sådan får du den billigste opladning af din elbil
Så hvis ikke du kan lade gratis – hvordan lader du din elbil billigst? For den skal jo lades.
Det mest praktiske er ofte at lade derhjemme. Har du en ladeboks, kan du lade din elbil, når elpriserne er lavest. Med appen EWII Opladning kan du time din opladning, så den sker automatisk, når strømmen er billigst.
Med Lade El fra EWII får du en variabel elaftale til både din elbil og din bolig. Det betyder, at du kan udnytte de lave elpriser i løbet af døgnet og holde dine omkostninger nede.
Hvis du lader på farten, kan det være en fordel at sammenligne priser på tværs af udbydere, da der kan være stor forskel på, hvor du får den billigste opladning af din elbil. Nogle udbydere har faste priser, mens andre kører med dynamiske priser som påvirkes af beliggenhed, belægning og tidspunkter på døgnet. Med Lade El fra EWII får du desuden 20 % rabat, når du lader på alle EWIIs offentlige ladepunkter.
Lynladere er ofte lidt dyrere end de langsommere ladere. Vil du lade billigst, kan det derfor være en fordel at vælge almindelige ladere (11-22 kW) eller hurtigladere (50-100 kW), når det er muligt.
EWII har opbygget et stort netværk af ladepunkter i hele landet, så du nemt kan lade til dynamiske priser, når du lader på farten.
Det er vigtigt at forstå, at "gratis" opladning af elbiler ofte kommer med skjulte omkostninger. Uanset om det er gennem nettariffer, afgifter eller skatteregler på arbejdspladsen, er der altid en pris at betale. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i de reelle udgifter, så du ikke får ubehagelige overraskelser. Det kan du kan læse mere om i artiklen hvad koster det at lade en elbil.
Og hvis du vil undgå ekstra udgifter i form af en parkeringsbøde, må du også hellere tjekke artiklen her: Må man holde på elbilpladser uden at lade?
Vil du vide mere?
Hvis du vil have mere indsigt i, hvordan du bedst oplader din elbil, er du altid velkommen til at tage fat i os hos EWII. Vi hjælper dig med at finde den bedste elaftale til dig med elbil.