Det afhænger din elpris af
Det er ikke Jørgen, Jytte og Preben, der bestemmer, hvordan elprisen skal være. Det er lidt mere komplekst, for meget påvirker prisen på el.
El behøver slet ikke at være så kedeligt. Faktisk kan du lære meget om strømpriser på få minutter, hvis du læser med her.
Den pris du skal betale for el, afhænger nemlig både af, hvor du bor, hvordan priserne er på olie, gas og kul, vejret, EU politik og efterspørgslen på CO2 kvoter.
Lad os prøve at dykke ned i det.
Kulde og opvarmning
Når vinteren er kold, øges efterspørgslen til opvarmning. Det tærer på den såkaldte hydrobalance. Fordi efterspørgslen på el er stigende, mens snesmeltesæsonen har været forsinket. Det påvirker især dig som elkunde, der sidder med en flexafregnet elaftale i hånden.
Men hov – hydrobalance og sne der smelter – hvad er det nu for noget?
Jo altså hydrobalancen er et udtryk for, hvor meget vand der er i den beholdning, som bruges til hydroproduktion. Og hydroproduktion er en fælles betegnelse for elproduktion ved hjælp af vandkraft.
Altså, handler det om, hvor meget vand der er ”på lager” til at producere energi i forhold til normalt for årstiden. Når hydrobalancen går i underskud, betyder det derfor, at der er mindre vand på lager end normalt – og selvfølgelig omvendt, når hydrobalancen er i overskud.
Når vi siger, at en øget efterspørgsel har tæret på hydrobalancen, er det fordi, at man har brugt mere vand end normalt til at producere energi. Snesmeltesæsonen har typisk en positiv effekt på hydrobalancen, fordi sneen smelter og dermed kommer der mere vand på lager.
Gas, kul og lave temperaturer
Krigen i Ukraine har betydet historisk høje priser på især gas. Men allerede før konflikten brød ud, var strømpriserne høje.
Aktiviteter i især Kina har sendt efterspørgslen på både gas og kul i vejret. Dette betyder samtidigt et lavt udbud i Europa og derfor en højere pris. Hertil kommer prisstigninger på især gas som konsekvens af krigen i Ukraine.
Store dele af Europa har været ramt af lave temperaturer over vinteren og igennem foråret, og efterspørgslen på el er stødt stigende. Derfor har landene øget deres forbrug. Og når efterspørgslen bliver stor og udbuddet mindre, ja, så stiger prisen også.
Høje priser på gas- og kulmarkederne betyder især, at de tyske elpriser er påvirket i en opadgående retning. Det smitter af på de nordiske- og danske elpriser, fordi tyskerne efterspørger de lavere elpriser herfra.
De årlige vedligeholdelsesstop på nordiske kernekraftreaktorer påvirker også prisen. Når produktionen stopper i en periode, giver det begrænset udbud og ja – du har gættet det – prisstigninger.
Og for at runde af, så har der været produktionsbegrænsninger i Australiens kulproduktion i vintermånederne...
Ja - ligetil er det desværre ikke. Læs mere om elprisernes udvikling, hvor vi har forsøgt at beskrive markedsudviklingen som et cykelløb.
Nordisk el er populært
Eksporten af el til Tyskland er øget. Primært fordi landet har været ramt af dyre gas- og kulpriser. Samtidig har der været mindre billig vandkraft til rådighed i Norden. Det betyder, at elproduktionen kommer fra andre og dyrere kilder end vandkraft.
Længere tørkeperioder giver underskud på hydrobalancen. Og når der samtidig eksporteres til andre lande, så går det igen ud over den føromtalte hydrobalance.
CO2-kvotemarkedet
I Europa får alle virksomheder, som udleder CO2, tildelt et antal gratis kvoter, der skal dække deres udledning. Men antallet af kvoter til hver virksomhed falder hvert år. På den måde ’lokkes’ virksomhederne til at mindske deres CO2-udledning.
Derfor bliver CO2 kvoter handlet mellem virksomheder. Har du flere, end du har brug for, kan du sælge dem til andre virksomheder. Og mangler du kvoter, kan du købe dem.
CO2 kvoter er i høj kurs på det tyske el-marked. Her bruges der rigtig meget gas og kul til at producere strøm, når der ikke er vind og sol nok. Og det udleder CO2.
Det tyske marked handler vi meget med herhjemme, så priserne dernede har en effekt på vores priser. Det gælder især i situationer, hvor vi ikke får lige så meget billig såkaldt hydro-strøm fra især Norge, og er derfor nødsaget til at købe mere strøm af tyskerne.
Dit grønne aftryk
Hvad er grøn strøm?
Hvad er grøn strøm, og hvordan får strøm pludselig en farve? Og behøver strøm egentlig altid at være så kedeligt?
