Det afhænger din elpris af
Det er ikke Jørgen, Jytte og Preben, der bestemmer, hvordan elprisen skal være. Det er lidt mere komplekst, for meget påvirker prisen på el.
El behøver slet ikke at være så kedeligt. Faktisk kan du lære meget om strømpriser på få minutter, hvis du læser med her.
Den pris du skal betale for el er blandt andet afhængig af hvor du bor, hvordan priserne er på olie, gas og kul, vejret, EU politik og efterspørgslen på CO2 kvoter.
Lad os prøve at dykke ned i det.
Hvorfor er der forskel på elprisen i øst og vest?
Elselskabernes fælles markedsplads for el opdeler Danmark i to. Vestdanmark - vest for Storebælt og Østdanmark - øst for Storebælt.
Vestdanmark har stærke strømforbindelser til både Norge og Tyskland, og elprisen bliver derfor særligt påvirket af vind- og vandforhold i Norge, samt solcelleproduktionen og prisen på import af el i Tyskland.
Østdanmark er knyttet til Sverige, og derfor har svenske vind- og vandforhold særligt indflydelsen på den østlige elpris.
Som udgangspunkt ender elpriserne for de to landsdele med at bliver ret ens, men kan variere nogle øre pr. kWh. Men kigger du på elprisen time for time i de to landsdele, kan der være store forskelle. Bruger du strømmen på de billigste tidspunkter, kan der være en del at spare.
Hvordan kan en elpris pludselig stige så meget?
Ligesom på aktiemarkederne går det op og ned med priserne på el på elbørsen. De historisk høje elpriser skyldes den gamle sang om udbud og efterspørgsel, men med et nyt omkvæd om krig, vejret, årstiden, EU politik, infrastruktur og vedvarende energi i vores nabolande. Alt sammen noget der øger prisen på el.
Læs mere om hvad din elpris afhænger af
De største årsager til prisstigningerne på el finder vi i konflikten i Ukraine. Det påvirker især gaspriserne, der igen påvirker prisen på strøm. En tør periode i Norden, og de vindfattige måneder i Europa spiller også ind, da det påvirker prisen på vedvarende energi fra vand- og vindkraft.
Også den sorte del af dit el stiger i pris, og det primært grundet råvaremangel og EU’s CO2-kvoter. For ja – selvom du køber grøn strøm, så vil noget af din el blive leveret som sort strøm. Det gælder for alle elhandlere. Hævdes andet passer det ikke. Forskellen ligger i om udbyderen ved årets udgang kompenserer den sorte del via køb af oprindelsesgarantier på 100 % certificeret vedvarende energi, og dermed kan kalde sig leveringsdygtig af den grønne strøm. Det kan vi.
Hvad har også betydning for din pris på el?
Elpriser har historisk set haft store udsving over årene. Nogle gange går de op, og nogle gange falder de. Men hvorfor?
Det skyldes, at prisen på el er afhængig af andre ting, der kan være meget svære at forudse. De tre vigtigste områder er:
Brændsels- og CO2-priser er noget af det, der har størst betydning for pris på el. Falder priserne, så falder omkostningerne til kul- og gasfyrede elværker også, og det medfører en billig pris på el. Stiger de, går det den modsatte vej med prisen på el.
Vejr- og vindforhold har i takt med den grønne omstilling bestemt også betydning for den variable pris på strøm. Er det et tørt år eller er de nordiske vandmagasiner opfyldte af nedbør, så vandkraften kan udnyttes til fulde? Har det blæst meget, eller har solen skinnet meget? For så er produktionen af vindstrøm og el fra solceller i top og dermed også billig.
El-netværket til nabolandene har også indflydelse på elpriserne i Danmark. Udbygningen af elnettet i Danmark til Sverige, Norge og Tyskland spiller i dag en rolle på prisen, og vil i fremtiden grundet klimaforandringerne få en mere væsentlig betydning for prisen på dit el. Feks. spås de våde år at blive mere våde. Det giver en overskudsproduktion af el i Norden. Modsat spås storme at bliver hyppigere og kraftigere. Og i storm er det nødvendigt at slukke for vindmøllerne, så de ikke løber løbsk.
Så lidt ligesom aktiekurser kan det være svært at spå om prisudviklingen på el. Men en ting er sikkert. Det er altid en god idé at spare på strømmen, hvis du vil have lavere pris på din el.
Kulde og opvarmning
Når vinteren er kold, øges efterspørgslen til opvarmning. Det tærer på den såkaldte hydrobalance. Fordi efterspørgslen på el er stigende, mens snesmeltesæsonen har været forsinket. Det påvirker især dig som elkunde, der sidder med en flexafregnet elaftale i hånden.
Men hov – hydrobalance og sne der smelter – hvad er det nu for noget?
Jo altså hydrobalancen er et udtryk for, hvor meget vand der er i den beholdning, som bruges til hydroproduktion. Og hydroproduktion er en fælles betegnelse for elproduktion ved hjælp af vandkraft.
Altså, handler det om, hvor meget vand der er ”på lager” til at producere energi i forhold til normalt for årstiden. Når hydrobalancen går i underskud, betyder det derfor, at der er mindre vand på lager end normalt – og selvfølgelig omvendt, når hydrobalancen er i overskud.
Når vi siger, at en øget efterspørgsel har tæret på hydrobalancen, er det fordi, at man har brugt mere vand end normalt til at producere energi. Snesmeltesæsonen har typisk en positiv effekt på hydrobalancen, fordi sneen smelter og dermed kommer der mere vand på lager.
Gas, kul og lave temperaturer
Krigen i Ukraine har betydet historisk høje priser på især gas. Men allerede før konflikten brød ud, var strømpriserne høje.
Aktiviteter i især Kina har sendt efterspørgslen på både gas og kul i vejret. Dette betyder samtidigt et lavt udbud i Europa og derfor en højere pris. Hertil kommer prisstigninger på især gas som konsekvens af krigen i Ukraine.
Store dele af Europa har været ramt af lave temperaturer over vinteren og igennem foråret, og efterspørgslen på el er stødt stigende. Derfor har landene øget deres forbrug. Og når efterspørgslen bliver stor og udbuddet mindre, ja, så stiger prisen også.
Høje priser på gas- og kulmarkederne betyder især, at de tyske elpriser er påvirket i en opadgående retning. Det smitter af på de nordiske- og danske elpriser, fordi tyskerne efterspørger de lavere elpriser herfra.
De årlige vedligeholdelsesstop på nordiske kernekraftreaktorer påvirker også prisen. Når produktionen stopper i en periode, giver det begrænset udbud og ja – du har gættet det – prisstigninger.
Og for at runde af, så har der været produktionsbegrænsninger i Australiens kulproduktion i vintermånederne...
Ja - ligetil er det desværre ikke. Læs mere om elprisernes udvikling, hvor vi har forsøgt at beskrive markedsudviklingen som et cykelløb.
Nordisk el er populært
Eksporten af el til Tyskland er øget. Primært fordi landet har været ramt af dyre gas- og kulpriser. Samtidig har der været mindre billig vandkraft til rådighed i Norden. Det betyder, at elproduktionen kommer fra andre og dyrere kilder end vandkraft.
Længere tørkeperioder giver underskud på hydrobalancen. Og når der samtidig eksporteres til andre lande, så går det igen ud over den føromtalte hydrobalance.
CO2-kvotemarkedet
I Europa får alle virksomheder, som udleder CO2, tildelt et antal gratis kvoter, der skal dække deres udledning. Men antallet af kvoter til hver virksomhed falder hvert år. På den måde ’lokkes’ virksomhederne til at mindske deres CO2-udledning.
Derfor bliver CO2 kvoter handlet mellem virksomheder. Har du flere, end du har brug for, kan du sælge dem til andre virksomheder. Og mangler du kvoter, kan du købe dem.
CO2 kvoter er i høj kurs på det tyske el-marked. Her bruges der rigtig meget gas og kul til at producere strøm, når der ikke er vind og sol nok. Og det udleder CO2.
Det tyske marked handler vi meget med herhjemme, så priserne dernede har en effekt på vores priser. Det gælder især i situationer, hvor vi ikke får lige så meget billig såkaldt hydro-strøm fra især Norge, og er derfor nødsaget til at købe mere strøm af tyskerne.
Dit grønne aftryk
Hvad er grøn strøm?
Hvad er grøn strøm, og hvordan får strøm pludselig en farve? Og behøver strøm egentlig altid at være så kedeligt?
3 ting som din elpris kan påvirkes af
Produktionsbegrænsninger i Australiens kulproduktion kan føre til et lavere udbud af kul, hvilket kan føre til højere priser på kul i Europa. Højere priser på kul kan igen føre til højere elpriser, da kul er en af de primære energikilder i mange lande, herunder også i Europa.
Krigen i Ukraine har ført til historisk høje priser på især gas, som er en af de primære energikilder i Europa. Den øgede efterspørgsel på gas og kul i Kina og en kold vinter har desuden ført til et lavere udbud og højere priser på disse brændstoffer i Europa. Da mange lande bruger gas til at producere el, har dette medvirket til at hæve elpriserne i Europa.
EU politik kan påvirke elpriserne på flere måder, f.eks. ved at fastsætte mål for vedvarende energi, CO2 kvoter og afgifter på fossile brændstoffer. Hvis EU vedtager en stramning af kravene til grøn energi, kan det føre til stigende priser på fossile brændstoffer og dermed også på el.