Det afhænger din elpris af

Det er ikke Jørgen, Jytte og Preben, der bestemmer, hvordan elprisen skal være. Det er lidt mere komplekst, for der er mange faktorer, der bestemmer prisen på el.

Den pris du skal betale for el, afhænger både af, hvor du bor, hvordan priserne er på olie, gas og kul, vejret og efterspørgslen på CO2 kvoter. Lad os prøve at forklare:

Høje oliepriser giver dyrere el

Når olieprisen er høj, så smitter det typisk af på elpriserne. Det skyldes at olieprisen er med til at sætte prisen på gas og kul, som bruges til at lave energi. Faktisk påvirker markederne hinanden på tværs.

I juni 2021 oplever vi at oliepriserne er på sit højeste niveau i to år. Og et kig i krystalkuglen spår, at den globale efterspørgsel stiger markant i 2021, når verden åbner endnu mere op.

OPEC (som er et samarbejde mellem olieproducerende lande) har løbende reguleret olieproduktionen (og begrænset deres produktion) for at mindske udbuddet og derigennem fastholde højere oliepriser.

Grøn standard elpære

Gas, kul og lave temperaturer

Kulpriserne er også på sit højeste niveau siden 2018. Og aktiviteten i Kina har sendt efterspørgslen på både gas og kul i vejret. Dette betyder samtidigt et lavt udbud i Europa og derfor en højere pris.

Store dele af Europa har været ramt af lave temperaturer over vinteren og igennem foråret. Derfor har landene øget deres forbrug. Og når efterspørgslen bliver stor og udbuddet mindre, ja, så stiger prisen også.

De høje priser på gas- og kulmarkederne betyder især, at de tyske elpriser er påvirket i en opadgående retning. Det smitter af på de nordiske- og danske elpriser, fordi tyskerne efterspørger de lavere elpriser herfra.

De årlige vedligeholdelsesstop på nordiske kernekraftreaktorer påvirker også prisen. Når produktionen stopper i en periode, giver det begrænset udbud og ja – du har gættet det – prisstigninger.

Og for at runde af, så har der været produktionsbegrænsninger i Australiens kulproduktion i vintermånederne.

Trekløvere

CO2-kvotemarkedet

I Europa får alle virksomheder, som udleder CO2, tildelt et antal gratis kvoter, der skal dække deres udledning. Men antallet af kvoter til hver virksomhed falder hvert år. På den måde ’lokkes’ virksomhederne til at mindske deres CO2-udledning.

Derfor bliver CO2 kvoter handlet mellem virksomheder. Har du flere end, du har brug for, kan du sælge dem til andre virksomheder. Og mangler du kvoter, kan du købe dem.

CO2 kvoter er i høj kurs på det tyske el-marked. Her bruges der rigtig meget gas og kul til at producere strøm, når der ikke er vind og sol nok. Og det udleder CO2.

Det tyske marked handler vi meget med herhjemme, så priserne dernede har en effekt på vores priser. Det gælder især i situationer, hvor vi ikke får lige så meget norsk, billig, hydro-strøm (mere om hvad hydro er om lidt) og derfor er nødsaget til at købe mere strøm af tyskerne.

Kulde og opvarmning

Den kolde vinter og foråret har øget efterspørgslen til opvarmning. Det har tæret på hydrobalancen. Fordi efterspørgslen på el har været høj, mens snesmeltesæsonen har været forsinket. Det har især påvirket en kraftig stigning hos de kunder, som har kortsigtede elkontrakter. Det er ofte de kunder, der betaler en fast pris. Men hov – hydrobalance og sne der smelter – hvad er det nu for noget?

Jo altså hydrobalancen er et udtryk for, hvor meget vand der er i den beholdning, som bruges til hydroproduktion. Og hydroproduktion er en fælles betegnelse for elproduktion ved hjælp af vandkraft.

Altså, handler det om, hvor meget vand der er ”på lager” til at producere energi i forhold til normalt for årstiden. Når hydrobalancen går i underskud, betyder det derfor, at der er mindre vand på lager end normalt – og selvfølgelig omvendt, når hydrobalancen er i overskud.

Når vi siger, at en øget efterspørgsel har tæret på hydrobalancen, er det fordi, at man har brugt mere vand end normalt til at producere energi. Snesmeltesæsonen har typisk en positiv effekt på hydrobalancen, fordi sneen smelter og dermed kommer der mere vand på lager.

Nordisk el er populært

Eksporten af el til Tyskland er øget. Primært fordi landet har været ramt af dyre gas- og kulpriser. Samtidig har der været mindre billig vandkraft til rådighed i Norden. Det betyder, at elproduktionen kommer fra andre og dyrere kilder end vandkraft.

Længere tørkeperioder giver underskud på hydrobalancen. Og når der samtidig eksporteres til andre lande, så tærer det på hydrobalancen.

Se aktuelle elpriser

Dit grønne aftryk

Grøn og CO2-neutral strøm

Hvad er grøn strøm og hvordan bliver el CO2 neutralt? Og behøver strøm egentlig altid at være så kedeligt?

Vandkraft

Dit grønne aftryk

Sol, vind og vand

Hvad er vedvarende energi egentlig for noget - og hvordan kan du tænke det ind i dit hjem?

Vasketøj der hænger til tørre på en tørresnor med træklemmer

Dit hjem

Spar på energien - og på din regning

Se hvor det bedst (ra)batter sig at spare.