Hvad er et normalt forbrug af strøm?

Hvor mange kWh bruger en typisk husstand, og hvordan er mit forbrug sammenlignet med andre i tilsvarende boliger?
Se det gennemsnitlig elforbrug for en person og for en familie

Streamer du dagens nyheder eller lurer du næste afsnit af serien på din ipad, når du laver mad i køkkenet? Og det imens rollingen hjælper til med at tænde ovnen, og teenageren igen har isoleret sig på sit værelse med højlydt gaming på sin computer?

Spidser du ører, kan du måske også høre vaskemaskinen eller tørretumbleren snurre i bryggerset, og far der klipper hæk i haven?

Så er jeres familie helt almindelig. At have gang i flere strømforbrugende elapparater på en gang er helt normalt. Især i ulvetimen.

Men bare fordi I har gang i flere ting samtidig, stikker jeres elforbrug sandsynligvis ikke af.

Hvor meget strøm bruger en familie?

Det er naturligvis forskelligt, hvor meget el en husstand bruger, men en god tommelfingerregel er, at en gennemsnitsdansker bruger cirka 1.600 kWh el om året.

For en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn er et almindeligt typisk elforbrug ca 4.000-4.500 kWh om året. Et niveau der forventes at stige i de kommende år i takt med elektrificeringen. 

Det er dog ikke alene antallet af familiemedlemmer, der spiller ind på elforbruget. Boligens størrelse har også stor betydning for dit elforbrug. Jo større bolig, desto højere elforbrug.

Teenage pige bruger elektriske apparater på sit værelse.jpg

Hvad bruger vi egentlig el på?

I mange hjem bliver en stor del af elforbruget brugt på underholdning. Herunder streaming, TV og gaming.

En anden stor del bruges på madlavning og hårde hvidevarer, som køleskabe, vaskemaskiner, frysere og opvaskemaskiner.

Det er svært at lave om på, men det er til gengæld ikke svært at spare på energien, uden at din travle hverdag bliver for bøvlet.

Se en fordeling af elforbruget 

Hvor mange kWh bruger du i forhold til andre?

Du kan enten manuelt aflæse forbruget på din elmåler hver måned, eller du kan benytte det centrale og uafhængige IT-system eloverblik.dk, som er Energinets dataopsamling fra elmålere, der bliver elektronisk aflæst. Du logger på med dit NemID for at få overblik over dine stam- og målerdata.

Som kunde hos EWII kan du logge på Selvbetjeningen og følge dit elforbrug pr. måned eller pr. dag - ja helt ned på timeniveau afhængigt af dit valg af elprodukt. Du kan sammenligne dit forbrug år for år med andre, der bor i en lejlighed eller et parcelhus på samme størrelse som dit hjem.

Du kan også se hvilke dage og timer på døgnet, du bruger mest strøm. 

Når du kender til dit eget forbrug, kan du også bedre selv vurdere, hvor og hvornår der vil være en gevinst for dig i at spare på dit strømforbrug.

Hvis du ønsker at holde øje med dit forbrug og sikre, at det ikke pludselig stikker af, kan du i Selvbetjeningen sætte forbrugsovervågning op. Du vil få en SMS eller e-mail, hvis forbruget fra en måler overstiger en valgt værdi, og du kan på den måde sikre at forbruget - og dermed regningen - ikke pludselig løber løbsk.

Dit grønne aftryk

Grøn og CO2-neutral strøm

Hvad er grøn strøm og hvordan bliver el CO2 neutralt? Og behøver strøm egentlig altid at være så kedeligt?

Sammensætning af din elpris

Dit forbrug

Hvordan er din elpris sammensat?

Hvad er det egentlig, du betaler for, når du betaler din elregning?