Gå til indhold

Se elpriser 2025 fra EWII

Stikkontakt på grøn baggrund. Bliv klogere på elpriser og hvordan du finder din elpris.
Er du nysgerrig på, hvad el koster i 2025? Her kan du dykke ned i elpriserne, få indsigt i hvordan de bliver fastsat – og finde ud af, hvilken elaftale der passer bedst til dig.
  • Du betaler bagud for det, du bruger

  • Ingen binding og oprettelse til 0 kr.

  • Fast, Variabel eller Prisloft el

Hvad koster strømmen i 2025?

Livet er fuld af spændinger – men dine elpriser skal ikke være en af dem. Her på siden dykker vi ned i, hvad el koster i 2025, og hvad der bestemmer prisen. Du får også hjælp til at finde den elaftale, der passer bedst til dig og dit forbrug.

Hvorfor er elpriserne forskellige i Øst- og Vestdanmark?

Det lyder måske mærkeligt, men der er faktisk forskel på elprisen alt efter, hvor i landet du bor. Det skyldes blandt andet, at Danmark er delt i to priszoner. Det har betydning for den pris, du betaler, fordi strømmen handles forskelligt i Øst- og Vestdanmark.

Sådan fastsættes elpriserne i Danmark

Har du nogensinde tænkt over, hvem der bestemmer, hvad din strøm koster? Det er faktisk ikke noget, vi selv sætter hos EWII. Elprisen bliver bestemt på elbørsen Nord Pool – og fungerer efter helt almindelige markedsvilkår: Udbud og efterspørgsel.

Når mange bruger strøm, stiger prisen. Når færre bruger strøm, falder den. Det betyder typisk, at strømmen er billigere om natten, mens den bliver dyrere i de timer, hvor vi kommer hjem fra arbejde og tænder alt fra ovn og vaskemaskine til fjernsyn og computer.

Men prisen er ikke altid høj om aftenen. Elmarkedet kan være uforudsigeligt – og netop derfor kan det betale sig at følge med i priserne time for time, hvis du har en elaftale med variabel pris.

Derfor kan det være svært at gennemskue elprisen

Det, du betaler for den rene el – altså selve strømmen – udgør faktisk kun en mindre del af din samlede elregning. Afgifter, transport og moms fylder også. Derfor kan det virke forvirrende at finde ud af, hvad du egentlig betaler.

Læs mere om elprisens sammensætning

Illustration der viser forskellen på EWIIs fire elaftaler.

Find den elaftale, der passer til dig

El er ikke bare el. Derfor handler det om at vælge en elaftale, der matcher dig og din hverdag - så du får en elpris, der passer til dit forbrug og dine behov.

Start med at tænke over:

Det kan være svært at vælge den rette elaftale. Men bare rolig - vi hjælper dig på vej. Med vores el-test får du både en anbefaling til, hvilken elaftale der passer bedst til dine præferencer, og en beregning af, hvad du ville have betalt for din strøm i sidste måned, hvis du havde haft el hos EWII.
 
LED-pærer hænger ned over spisebord. Hvad koster en led pære i timen? Hvor meget strøm bruger en led-pære? Hvad mange skal der til, og hvad koster en kWh, hvis lyset over dit spisebord i din stue skal lyse? Sparepærer i LED.

Gør det en forskel, hvem du vælger?

Når du har fundet ud af, hvilken elaftale der passer bedst til dig, er spørgsmålet: Gør det en forskel, hvem der leverer strømmen?

Ja, det gør det. For der er stor forskel på den service og rådgivning, du kan forvente. Er det nemt at komme i kontakt med kundeservice? Bliver du opkrævet forud? 

Med EWII som din elleverandør får du:

Vil du sammenligne din nuværende elpris med vores? Med vores beregner kan du nemt se, hvad du ville have betalt som elkunde hos EWII. Få en beregning til sammenligning

Spørgsmål og svar om elpriser

Elpriser varierer, fordi Danmark er opdelt i to elmarkedsområder - Østdanmark (DK2) og Vestdanmark (DK1). Forskelle i elnet, overførselskapacitet, energikilder og lokale markedsforhold påvirker priserne. Disse faktorer kan skabe variationer i udbud og efterspørgsel, hvilket afspejles i elpriserne.

Elpriser påvirkes af mange faktorer, bl.a.:

  • Udbud og efterspørgsel: Priserne svinger afhængigt af, hvor meget strøm der produceres, og hvor meget der bruges.
  • Energikilder: Mængden af vind, sol og andre energikilder påvirker prisen.
  • Transmissionsomkostninger: Det koster at transportere strøm, og kapacitetsbegrænsninger kan skabe prisforskelle.
  • Markedet: Elpriser fastsættes på den nordiske elbørs og varierer derfor dagligt. Se, hvordan den gennemsnitlige elpris har udviklet sig de seneste 12 måneder.

Læs mere om elprisen

En stor del af din samlede elpris går til afgifter til staten, moms og transportudgifter, som er ens, uanset hvilken elaftale og elleverandør du vælger. Læs mere om elprisens sammensætning

Det er kun den del, der betales til din elleverandør, som du selv kan påvirke.

Få vores 4 tips til at vælge den rette elleverandør.

Elpris og abonnement - til dit elselskab

Betaling for el til din elleverandør er fordelt på dit elabonnement, som er en fast månedlig ydelse, og på din kWh-pris. Hos EWII har vi en lav abonnementspris og nogle af markedets laveste elpriser på strøm – helt uden binding og uden ekstra gebyrer.

Overvejer du at skifte elleverandør, er det vigtigt, at du ikke kun sammenligner kWh-prisen, men også din abonnementspris og de forskellige gebyrer, som du betaler i dag.

Det er altid svært at give en præcis pris på 1 kWh, fordi det afhænger af dagsprisen på strøm og hvor meget du betaler til dit elnetselskab i skatter, afgifter og transport.

Det afhænger i høj grad også af hvilken elaftale du har, og størrelsen af på dit abonnement.

Mange tror, at prisen på el er den samme uanset, hvilken leverandør du vælger. Det er ikke rigtigt. Der er forskel på el - både i pris og i indhold. F.eks. kan du vælge at få din strøm som grøn strøm fra vedvarende energikilder. Med den beslutning følger et tillæg. 

Se vores priser på en kwh

Priser og produkter på elmarkedet kan være uigennemskuelige. Vores er nemme at forstå.

Som kunde hos EWII får du, hvad du ser. En fair og gennemskuelig elpris, hvor alle omkostninger er inkluderet i den pris, du ser. Vi gemmer ikke noget væk i ”det med småt”. 

Foruden en stabil og ansvarlig leverandør af el med mere end 150 år på bagen, får du blandt andet:

  1. Frihed til at vælge...
    Lige præcis den elaftale der passer til dig og dit behov. Måske er du til en fast elpris, måske du hellere vil have en variabel elpris eller er du faktisk til en kombitation af disse to? Og måske vil du gerne betale lidt ekstra for, at din strøm kommer fra vedvarende energikilder. Valget er dit.

  2. Personlig og tilgængelig kundeservice
    Vi giver dig anbefalinger til at vælge det produkt, der bedst matcher dit forbrug, og har udvidet vores åbningstider.

  3. Altid fair elpriser 
    Se en oversigt over vores elpriser her. Vores elaftaler kan også findes på elpris.dk. Og du kan få el hos EWII uanset, hvor i landet du bor. 

  4. Hjælp til at skifte leverandør af el
    Du skal ikke selv gøre noget – vi klarer skiftet for dig. Du skal dog være opmærksom på, at nogle leverandører i kontrakterne kræver, at opsigelsen sker skriftligt direkte fra dig som kunde. Derfor anbefaler vi, at du sender en skriftlig opsigelse til din tidligere leverandør.

  5. Ingen binding eller skjulte gebyrer 
    Hos EWII er du ikke bundet af en elaftale i eksempelvis 6 måneder. Du kan opsige, når du vil. Når du vælger os som din elleverandør, slipper du for skjulte gebyrer. Se vores gebyroversigt.

  6. Kun forbrugsafregnet el - hver måned
    Ingen aconto opkrævning hos os på el, du ikke har brugt endnu. Og ingen regning på flere måneders forudbetalt elforbrug. Det bliver et klart nej til aconto hos os.

    Har du solceller med nettoafregning i gruppe 6, kan du læse mere om muligheden for månedsafregning her: Opgørelse af solceller

  7. 24/7/365 online service på selvbetjeningen
    Hold øje med dit forbrug døgnet rundt.

  8. God rådgiving
    Vi giver dig gode råd til at optimere dit energiforbrug blandt andet i nyhedsbreve.

  9. Erfaring der tæller
    EWII er en stabil leverandør, som har mere end 150 års erfaring med energiforsyning.

  10. Branchens bedste samlede service
    Konsulentvirksomheden Wilke målte EWII til at have forsyningsbranchens bedste samlede kundeservice i 2022. Og i 2023 modtog vores kundeservice prisen for "Årets højdespringer".

Det er nemt og hurtigt at skifte til os, som din nye leverandør af el. Du skal blot foretage en bestilling på vores hjemmeside. Så klarer vi resten. Vi sikrer, at der ikke bliver en overgangsfase mellem dit gamle og nye selskab. 

Mand kigger på sin elregning i sit køkken, og glæder sig over månedlig betaling hos sit elselskab. Der er ingen aconto hos EWII.

Dit forbrug

Betal for dit elforbrug hver måned

Læs her, hvorfor det er en fordel at have et elselskab, hvor du betaler dit faktiske elforbrug bagud hver måned i stedet for at betale aconto.